Kaptajn Patrick Sondheimer: Det er navnet på piloten, du bør huske

Skrevet af Kirstine Petersen

29/03/2015

Mest læste i dag

Den seneste tid har mediedækningen af det nedstyrtede German Wings-fly fokuseret markant på især en persons rolle: Andenpiloten Andreas Lubitz.

Vi kan ikke undsige os, at vi her på mediet også har interesseret os for personen bag massemordet på 150 mennesker i denne uge.

Der er dog en person, der på mange måder er endnu vigtigere at huske: Kaptajn Patrick Sondheimer.

Han blev opfordret til at forlade cockpittet af den kollega, han stolede på, men som senere begik den grusomme handling.

Læs også: Styrmand opfordrede pilot til toiletbesøg før flystyrt: Du kan gå nu 

Vi har ikke billeder, psykologtests eller pårørendes beretninger om Sondheimer.

Men vi ved, at da det gik op for kaptajnen, at der noget var galt, gjorde han alt, hvad han kunne, for at bryde ind af døren til cockpittet og redde de mange liv.

- Åben den forbandede dør, råbte han, mens hans forsøgte at smadre sig vej ind til andenpiloten med en økse.

Læs også: Bild: Kaptajnen prøvede med økse at nå ind i cockpittet på ulykkesfly

Patrick Sondheimer var en erfaren pilot med flere tusinde timer i luften, ifølge hans arbejdsgiver.

Vi ved ikke meget om ham eller resten af holdet om bord. Men vi ved, at de gjorde alt, hvad der stod i deres magt, for at stoppe katastrofen.

Derfor skal vi huske Patrick Sondheimer og holdet under hans komando.