Kim har modtaget 4 komplette samlinger dyrekort: Nu er han klar til at brænde dem

Skrevet af Marie Milling

07/05/2015

Mest læste i dag

Det er som om, at debatten om dyrekortene ikke vil dø ud.

Folk kommer med debatterende kommentarer om, at “nu kan denne debat da ikke køre længere.”

Og så er der selvfølgelig også dem, som stadig har noget at sige enten for eller imod de kontroversielle dyrekort.

Læs også: Se video som skaber vild debat: provokatør brænder dyrekort

For selvom det kan virke harmløst, at man i Dansk Supermarkeds butikker uddeler nogle dyrekort, når kunderne handler for et vist beløb, så har sagen vakt stor ståhej.

En gruppe på over 800 forældre klagede nemlig til ombudsmanden, da de mente, at deres børn blev fanget og derigennem lagde et stort pres på forældrene for at købe mere, så de kunne få en komplet samling.

Vil brænde komplette samlinger
Et af de sidste input i debatten har været fra en mand ved navn Kim Roberto Nielsen, som kalder sig selv provokatør.

Han har brændt de afholdte dyrekort på videoer, som han har lagt på de sociale medier, hvor folk både hader og elsker ham.

Sagen tager nu en ekstra drejning, for Kim Roberto Nielsen har modtaget fire fulde samlinger af de eftertragtede kort.

Læs også: Vanvittigt: Så meget skal du betale for at få alle dyrekort

Han lover, at hvis han får 7.000 likes, så vil han brænde 4 gange fulde samlinger.

Hans post er fulgt af en kontroversiel tekst, som lyder: “Og med denne handling understreger jeg så mit budskab: I SKABER JER FANDEME SOM EN FLOK FORKÆLEDE PATTEBØRN DER ALDRIG HAR FÅET ET “NEJ!!!"!! Nu skal jeg satmer nok give jer noget at græde over!!!”

I skrivende stund har Kim Roberto Nielsen fået over 4.000 likes i løbet af to timer.

Se hans opslag her.
 

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler: