Klam gerningsmand efterlyses: Slynger sæd efter kvinder i supermarkeder

Skrevet af Nils Würtzenfeld

24/05/2017
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Amerikansk politi efterlyser en ukendt mand, som har krænket flere kvinder på yderst grænseoverskridende vis.

Mest læste i dag

En både ulækker og chokerende sag fylder i øjeblikket for politiet i Portland i Oregon, USA.

Her har man nemlig udstedt en efterlysning på en ukendt mand, der over de seneste måneder har krænket mindst to kvinde i byens supermarkeder.

Det oplyser mediet Kgw.com.

Gerningsmanden. Foto: Portland Police

Den klamme mand har i flere tilfælde fulgt efter tilfældige kvinder i supermarkeder, hvorefter han har kastet sæd efter dem.

Lige nu efterforskes fire tilfælde.

Et af de kvindelige ofre for de ulækre overgreb har forklaret, hvordan gerningsmanden 4. april kastede sæd på hende i et supermarkedet på Southwest Barbur Boulevard i Portland.

Efterfølgende gentog manden den klamme handling og kastede også sæd på hende på supermarkedets parkeringsplads, inden han stak af.

- Det er uhyggeligt. Man kan ikke tro det og tænker; sker der her virkelig? Det er så ulækkert. Hvem kan dog finde på sådan noget? Og så slår den én; har han holdt øje med mig hele tiden? forklarer det anonymt offer til Kgw.com.

Den ukendte gerningsmand beskrives som latinamerikansk og mellem 20 og 40 år. Han kører i en hvid ’sedan’.

Politiet har for nylig frigivet overvågningsbilleder fra episoden 4. april i håb om, at beboere i Portland kan hjælpe med at finde den klamme mand.

Foto: Portland Police