Klaus overværede voldsom trafikulykke med ung mand på motorcykel: Nu deler han sin historie med det vigtige budskab

Skrevet af Morten Larsen

26/08/2016

Dagens topnyheder

- Jeg var sikker på, du var død, skriver Klaus Nygaard til en fremmed mand, der i går eftermiddag mistede herredømmet over sin motorcykel og kørte galt i Aarhus.

På Facebook har tusindvis af mennesker læst blikkenslagerens fortælling om, hvordan han torsdag var ude for den ubehagelige oplevelse, da han var på vej hem fra arbejde i bil.

- Vores veje krydsedes i dag, et møde på Viby Ringvej, jeg aldrig glemmer, skriver Klaus Nygaard og forklarer, at han i et splitsekund så motorcyklisten i sidespejlet.

I næste øjeblik mærkede han suset fra overhalingen af maskinen med de mange hestekræfter.

- Jeg nåede at bemærke, at du var i shorts og t-shirt. Nåede at tænke: 'har han styr på det det?' før mit spørgsmål blev besvaret, da du forsvandt i en sky af stumper, forklarer VVS-manden på det sociale medie.

Motorcyklen, der var blevet stoppet  et brutalt møde med en lygtepæl, lå på vejbanen cirka 200 meter fra Klaus Nygaard, der i aftes satte sig til tasterne og med ordene 'kære unge mand' startede han sit brev til den fremmed person, der lå på vejbanen i Aarhus.

- Jeg var sikker på, du var død! Din cykel var blevet stoppet af en lygtepæl, men du havde åbenbart undgået den. Du lå nogle meter længere fremme, og udstødte klagende lyde, skriver Klaus Nygaard.

Læs også: Fandt søns hjerteskærende brev til sig selv: Ulykkelige Karen bad straks om hjælp

Flere medtrafikanter ringede straks 112, mens Klaus Nygaard og en anden person forsøgte at tale med motorcyklisten, der efter et par minutter lod til at forstå, hvad der blev sagt til ham.

Det var en lettelse. Selvom jeg havde tænkt 'store idiot' på vej hen til dig, så var det en kæmpe lettelse at få kontakt med dig og føle et håb om, at du ville klare den, skriver Klaus Nygaard, der håber, at motorcyklisten slipper levende fra den voldsomme trafikulykke. 

Samtidig håber han, at manden har lært en lektie.

Dit liv handler ikke kun om dig, du er ikke usårlig, uovervindelig eller udødelig! Tænk på din familie, dine venner. De var uendeligt tæt på at miste dig i dag, skriver han og fortsæstter:

- Tænk på de mennesker på fortovet, hvis liv måske blev reddet af en lygtepæl idag. De mennesker som du udsatte for fare, var dem der hjalp dig, dem der ringede 112, dem der græd på dine vegne, og dem der i dag ikke kan tænke på andet end dig.

Læs hele opslaget her:

Følg Dagens Debat for flere lignende artikler: