Kvinde bliver beluret, mens hun shopper ny bikini. Så finder hun sin mobil frem og tager hævn

Skrevet af Nils Würtzenfeld

22/10/2016
Foto: Youtube
Foto: Youtube
En kvinde blev udsat for en aldeles krænkende oplevelse, da hun ville finde en ny bikini i et shoppingcenter. Hendes reaktion får nu masser andre kvinder til at stå frem.

Dagens topnyheder

Amerikanske Candice Spivey var ved at udvælge en ny bikini i et shoppingcenter i Florida, da hun pludselig blev stoppet af en fremmed mand. Det skriver Little Things.

Lynhurtigt tog det hele en meget ubehagelig drejning, da den fremmede begyndte at stille Candice meget upassende og private spørgsmål om hendes krop.

Pludselig gik det dog op for Candice Spivey, at det ikke var første gang, hun havde stødt på den ubehagelige mand. Det var nemlig den samme mand, som for år tilbage både havde beluret hende og stillet hendes underlige og upassende spørgsmål.

Candice Spivey kunne mærke både ubehag og vrede skyde op i hende, men i steder for at råbe, at manden skulle forsvinde, tog hun en hurtig beslutning:

Dette skulle stoppe. For altid! Derfor var Candice Spivey hurtig til at finde sin mobiltelefon frem og filme den fremmede mand.

Pludselig var rollerne byttet om, og Candice Spivey gav sig straks til at udspørge den overraskede lurer, der med det samme gik i panik.

- Kan du huske, at du rendte ind i mig hos grønthandleren, spurgte Candice blandt andet, hvilket fik den nu skrækslagne mand til at tage benene på nakken.

Candice Spivey var dog ikke færdig og løb efter den skræmte mand gennem butikken, mens hun råbte:

- Stop ham! Ring til politiet.

Candice Spivey jagtede ham helt ud på parkeringspladsen, hvor det til sidst lykkes den panikslagne mand at flygte, men på dette tidspunkt havde Candice Spivey fået tilpas meget optagelse til, at hun kunne føre sin hævn ud i livet.

Derhjemme lagde hun videoen på nettet, hvor den hurtigt spredte sig.

Efterfølgende lykkes det politiet at anholde manden, som hedder Jeffrey Polizzi, og som sjovt nok er tidligere dømt for at tage billeder af kvinder i omklædningsrum.

Og sagen stopper ikke her. For efter Candice Spiveys video spredte sig via Facebook, har adskillige kvinder rettet henvendelse og fortalt, at de ligeledes af blevet beluret eller krænket af Jeffrey Polizzi.

Videoen er i skrivende stund blevet set over 1,6 millioner gange, og på grund af Candice Spiveys beslutsomhed og mod har politiet nu fået mulighed for at knytte Jeffrey Polizzi til et utal af sager om krænkelse af kvinder.

Du kan se den omdiskuterede video øverst i artiklen.