Kvinde modtager uønsket tissemandsbillede: Så sender hun vanvittigt svar retur

Skrevet af Nils Würtzenfeld

09/08/2018
En handlekraftig kvinde har fundet på en effektiv måde at hævne sig over seksuelle billeder fra fremmede.

Mest læste i dag

Pling!

En ny sms er tikket ind på din telefon. Du åbner den. Det er et billede af en fremmed mands penis.

Dette krænkende scenarie har adskillige kvinder været udsat for - ikke mindst amerikanske Ginger Banks.

Banks er nemlig pornoskuespillerinde, og af samme grund synes en masse upassende mænd åbenbart, at de er i deres gode ret til at sende krænkende nøgenbilleder til den erotiske skuespillerinde. Det skriver Independent.

Nu har Ginger Banks imidlertid fundet på en måde at hævne sig på, når et nyt og upassende tissemandsbillede tikker ind på hendes telefon, Facebook eller mail. Det afslører den 28-årige kvinde i et oplag på Twitter, hvor hun har delt et billede af en sms-samtale.

Hvad man (gudskelov) ikke kan se på billedet, er det penis-foto, som en fremmed mand har sendt til Ginger Banks telefon. Til gengæld kan man læse hendes helt geniale og grove svar.

- Har du lige sendt mig et billede af et barns penis?

Så overrumplende lød beskeden fra den frække skuespiller, hvilket hurtigt affødte den ønskede reaktion hos den uopdragne mand

- For fanden - nej! Hvad er der galt med dig? lyder det febrilsk fra manden, inden Ginger Banks svarer igen.

- Det ligner et barns penis. Jeg anmelder det.

Herefter indsætter hun et screenshot af en funktion på nettet, hvor man kan anmelde stødende og krænkende materiale såsom nøgenbilleder af børn.

Det nådesløse svar er siden blevet liket mere end 114.000 gange og hyldet af masser kvinder på nettet, der nu har tænkt sig at ty til samme metode, næste gang de får et uønsket nøgenbillede tilsendt.

Herunder kan du se det omtalte tweet.