Kvinde skider i elevator og flygter straks fra gerningsstedet

Skrevet af Ninna Andreasen

17/08/2016

Mest læste i dag

En overvågningsvideo fra en elevator viser en nydeligt klædt kvinde sætte sig på hug og lægge en ordentlig lort, før hun stiger ud igen.

I begyndelsen af videoen ser man kvinden, der er iført en flot kjole og høje hæle begive sig ind i elevatoren med en dametaske over skulderen. Hun trykker på knappen, og da elevatoren begynder at køre, tripper hun lidt frem og tilbage.

Til sidst trækker hun trusserne ned under kjolen, sætter sig på hug og skider. Kvinden rejser sig og trækker trusserne op, hvorefter hun forlader elevatoren, som om ingenting var sket.

Videoen er blevet delt på LiveLeak og senere YouTube. Den menes at være optaget i Kina, hvor den har været i omløb på sociale medier.

Læs også: Mand har ikke skidt i en uge og beslutter sig for at lave en tarmskylning - dårlig idé

Det er uklart, hvilken type bygning episoden fandt sted i. Der er heller ingen meldinger om, hvorvidt kvinden er blevet identificeret og holdt ansvarligt for sin pølle.

Se videoen nedenfor.

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler: