Lægerne gav babyen en dødsdom - så ryster barnepigen alle med denne besked

Skrevet af Ane Sørensen

12/02/2017
Foto: Privat
Foto: Privat
Familiens nye barnepige tøvede ikke, da deres lille datter havde brug for hjælp.

Dagens topnyheder

Da familien Rosko ansatte Kiersten Miles som barnepige i juni måned sidste år, anede de ikke, hvor stor en betydning, den 22-årige kvinde ville få for deres liv.

Kiersten Miles’ job var at passe det amerikanske pars 16 måneder gamle datter Talia, som led af galdevejsastresi - en sygdom, hvor dele af eller alle galdevejene fra leveren til tarmen ikke er udviklet.

Det skriver Independent.

Foto: Privat

Derfor havde lille Talia brug for en organdonation, så hun kunne få sig en ny lever. 

Den nye barnepige tilbød straks at hjælpe familien.

Det viste sig heldigvis, at Talia og Kiersten Miles var et match. Kiersten Miles diskuterede beslutningen med sin egen familie, som støttede hendes valg om at donere.

- Det er sådan et lille offer, når du sammenligner det med at redde et liv. Nogle af hendes læger siger, at hun muligvis ikke ville have klaret det to år mere, siger Kiersten Miles.

- Det eneste jeg skulle gøre var, at være på hospitalet i en uge og få et ar. Jeg ved ikke, for mig virkede det som sådan et lille offer, tilføjer hun.

Efter en masse undersøgelser blev Kiersten Miles opereret i et fem timer langt indgreb. Både hendes og Talias operationer gik godt, og de skulle begge være i bedring.

Foto: Privat

- Jeg er overvældet af den kærlighed og støtte, som jeg har modtaget i løbet af de sidste par uger og fortsat modtager. Så mange mennesker, mange jeg slet ikke kender, har delt historien om min donation til Talia. Mange, mange tak. Hver deling spreder mere opmærksomhed omkring leverdonation og organdonation i det hele taget, skriver Kiersten Miles i et opslag på Facebook.

Kiersten Miles beslutning om at hjælpe Talia betyder, at hun aldrig vil kunne gøre det igen. Heller ikke, hvis hun engang får børn, som får brug for en lignende transplantation.