Lille spurv er frosset fast på pæl - men hold nu øje med venstre side af billedet

Skrevet af Emil Ryttergaard

09/01/2017
Foto: Youtube
Foto: Youtube
Heldigvis fik den lille spurv en hjælpende hånd af en vågen dyreven.

Mest læste i dag

Vinteren er stadig over os, og selvom den er forholdsvis mild herhjemme, så er der andre steder, hvor kulden rammer dyr og mennesker ganske hårdt. 

Det kunne engelske Nelson Miller konstatere, da han skulle ud og fodre sine heste om morgenen den 1. januar, skriver britiske Metro

Ved siden af hestenes vandtrug sad der nemlig en lille spurv på det nærtliggende stålgelænder. Det undrede Nelson sig ikke synderligt over, da fugle tit drak af det opvarmede vandtrug. 

Foto: Youtube

Men den lille fugl rørte sig ikke ud af flækken, hvilket fik manden til at tage et nærmere kig på det lille væsen.

- Den uheldige fugl havde åbenbart fået våde fødder og var landet på stålgelænderet og frosset fast, skriver manden til videoen af redningen af den lille fugl.     

Foto: Youtube

På videoen rækker Nelson hånden ud om den lille fugl, og griber fat om den for at varme den. 

Der skulle dog et lidt mere knofedt til for at hjælpe fuglen fra frysedøden: 

- Først forsøgte jeg at varme fuglens fødder med min hånd, og min varme ånd viste sig også hurtigt effektiv. Til sidste kunne jeg forsigtigt vrikke min tommelfinger frem og tilbage, og på den måde slippe fuglen fri, hvilket var en god måde at starte det nye år på. 

Foto: Youtube

Se videoen af den lille spurvs redning herunder.