Mand bestiller hemmelig menu på McDonalds, og nu kan folk ikke stoppe med at snakke om den

Skrevet af Emil Ryttergaard

15/02/2018
Den vilde snackbox har fået flere tusinder til at g amok på nettet. Foto: Shutterstock
Den vilde snackbox har fået flere tusinder til at g amok på nettet. Foto: Shutterstock
En mand har delt to billeder af en ny snack på McDonald’s, der har fået tusinder til at efterspørge den eftertragtede snack.

Mest læste i dag

Der er bare nogle ting her i livet, som man kan spise uden skam i livet.

Ikke fordi at de nødvendigvis er sunde eller uden sukker, fedt eller des lige.

Men fordi at de bare smager så godt, at man bliver nødt til ‘lige at have en til’ og så ‘bare en enkelt mere’ og til sidst er tallerkenen eller bøtten helt tom.

Kyllingevinger, pomfritter eller chips er blot nogle af de syndige og lækre snacks, der blot kan skovles ind i lange baner, men nu har en mand afsløret den seneste must-have snack fra McDonalds, skriver Mirror.

McDonald’s er jo som udgangspunkt eksperter i at skrue den helt rigtige variant af burgere eller snacks sammen, men nu har en kunde hævdet at han har fået udleveret en helt særlig snackbox, der kombinerer to syndige fristelser, der får mundvandet til at løbe.

På det sociale medie Twitter kunne Jordan Coombe nemlig vise to billeder fra McDonalds, hvor der både lå chicken nuggets og mozzarella sticks nede i.

- Blot for at bekræfte. Det her er ikke nogen prøve, skriver Jordan Coombe under billedet af de to snacks i denne samme æske.

 - Mozarella snackbox er officielt på menuen, skriver Jordan Coombe på det sociale medie, hvilket udløste masser af opmærksomhed fra tusindvis af brugere, der blev ellevilde for at smage den seneste syndige snack.

Angiveligt skulle snackboxen være købt på en restaurant i England, da Jordan Coombe selv bor i Cardiff, men ophavsmanden bag billederne har været meget hemmelighedsfuld og ikke bekræftet yderligere informantioner om den sagnomspundne snackbox.

McDonald’s i England har dog sidenhen udtalt, at snackboxen ikke bliver solgt i landet, men for nyligt blev solgt på Cypern.

Og spørger man McDonald's i Danmark, så er der heller ingen planer om at lancere den lækre snack herhjemme.

- Nej. Vi har i det hele taget ingen aktuelle planer om at indføre mozarella sticks  på den danske menu. Herhjemme er chili cheese tops den ultimative cheese-favorit blandt gæsterne, og vi har blandt andet en snack box med nuggets, hotwings og chili cheese tops på menuen, skriver Pia Tobberup, der er pressechef hos McDonald's i Danmark i et skriftligt svar til Dagens.dk. 

Mand vil overraske kæreste med koncert af hendes yndlingsband: Fik et chok, da han så billetterne