Mand får genial idé til Black Friday: Nu gør folk på nettet ligesom ham

Skrevet af Nils Würtzenfeld

24/11/2017
Foto: Twitter/Polofoto/Charlie Riedel
Foto: Twitter/Polofoto/Charlie Riedel
Adskillige brugere på sociale medier har fundet på et smart trick i forbindelse med Black Friday.

Mest læste i dag

Black Friday er ikke kun ensbetydende med billige varer og gode tilbud - dagen er også en garanti for lange køer og masser shoppe-hungrende mennekser.

Af samme grund fandt den amerikanske Twitter-bruger Randolphin torsdag på et smart påfund, som masser andre brugere af det sociale medie ligeledes har proklameret, at de også benytter sig af. Det skriver Metro.

Den mandelige Twitter-bruger postede nemlig en selfie af sig selv iført en arbejdsvest fra den amerikanske supermarkedskæde Walmart sammen med teksten:

- Godt jeg har gemt min vest fra Walmart, efter jeg sagde op. Nu bliver Black Friday-shoppingen nemmere. Jeg går forbi alle, lyder det fra den unge mand, der nu har planer om at snyde sig foran kødranden af Black Friday-kunder i Walmart under påskud af at være ansat.

Randolphin er dog ikke den eneste, der er kommet på idéen, for både Twitter og Facebook har op til denne fredag vrimlet med brugere, der enten søger eller ville sælge uniformer fra forskellige butikker, så folk kan snyde foran i køen i forbindelse med den store shoppedag.

Især nuværende og tidligere ansatte i Wallmart har på sociale medier proklameret, at de er klar til at trække i arbejdstøjer for at løbe med de bedste tilbud, og på Facebook er gamle Wallmart-uniformer blevet solgt for høje beløb til udsalgslystne personer.

- Walmart-veste til salg for 20 dollars (125 kroner, red.) Tag den på og gå ud af døren uden at betale på Black Friday, lyder en salgsannonce på Facebook, som dog opfordrer til direkte lovbrud i kampen om de bedste tilbud.

Det er tvivlsomt, hvorvidt den store indkøbsdag vil gå ligeså vildt for sig herhjemme, men nu har detailhandel-ansatte i hvert fald fået en omgang lusket inspiration, hvis de ikke magter at stå i kø efter gode tilbud.

Læs også: Nordjyder forargede over juletræ på torvet: 'De må have været spritstive'