Mand håner sin hustru, mens hun smører hans frokost - det skulle han aldrig have gjort

Skrevet af Ane Sørensen

10/04/2017
Foto: Reddit/Privat
Foto: Reddit/Privat
En drillesyg mand kom galt afsted, da han forleden lavede sjov med sin kone.

Dagens topnyheder

Det er ikke helt ufarligt at lave grin med en, som er ved at lave mad til dig.

Det lærte en mandlig bruger af det sociale medie Reddit forleden på den hårde måde, lige efter han havde drillet sin kone med en sexistisk vittighed.

Det skriver Mashable.

Konen var i gang med at smøre ham en sandwich, da manden, som lyder brugernavnet vollkoemmenes, besluttede sig for at lave sjov med sin bedre halvdel:

- Jeg kaldte min kone for en sandwich-mager, skrev han til et par billeder, som han efterfølgende delte med de andre brugere på det populære medie. 

På det første billede ser man en sandwich med toastbrød, skinke og skiveskåret ost. Osten er pakket i plastik og man kan se, at nogen har forsøgt at tage en bid af den indpakkede ost.

Foto: Reddit/Privat

På billede nummer to har manden fjernet den øverste brødskive og afslører hele osten, hvor konen har efterladt ham en lille hilsen skrevet med sort tusch:

- Not sorry (jeg beklager ikke red.).

Siden billederne blev delt for tre dage siden, er de gået viralt med mere end 200.000 visninger og 500 kommentarer. Reddit-brugerne ytrer sig meget forskelligt om mandens fortælling:

Foto: Reddit/Privat

- Nu kan du kalde hende for en elendig sandwich-mager, er der en, der skriver til billederne.

- Hvad fanden er det? Skal det forestille at være ost?, kommenterer en anden.

Sidst men ikke mindst er der mange, som bakker op om konens kreative hævn:

- Jeg tror, jeg er lidt forelsket i din kone.

Mor kommer hjem og finder kæmpe blærer på babyens fødder - så indser hun barnepigens mørke hemmelighed