Mand kørte dyr ned på vejen: Så vendte han tilbage til gerningsstedet for at rette op på karma

Skrevet af admin

05/08/2016

Dagens topnyheder

Det er desværre ikke et særsyn at se døde dyr langs trafikerede veje – heller ikke i byen Boulder i den amerikanske stat Colorado.

Det er til gengæld sjældent, at dyrene får balloner af de mennesker, der har kørt dem over, men det var præcist, hvad forbipasserende trafikanter spærrede øjnene op over torsdag morgen.

I vejkanten lå en dræbt vaskebjørn med benene ud til siden, tydeligvis død. Rundt om dens ene pote var der til gengæld fastgjort en heliumballon med skriften “God bedring” og nogle tegninger af sommerfugle, blomster og andre velmenende ting.

Ifølge mediet Daily Camera blev hændelsen tilmed fanget på et vejkamera, og et vidne siger således, at:

- Jeg så lige en fyr hoppe ud af sin bil, løbe derover og fastgøre ballonen til dens ben. Han tog også et billede.

En vejarbejder siger desuden, at han mener, at manden må have kørt dyret over, følt sig skyldig og så skyndt sig tilbage for at gøre bod på sin gerning – han spændte i hvert fald ikke balloner rundt om det stinkdyr, der lå dødt i nærheden, men udvalgte nærmere vaskebjørnen.

- Det er en smule forstyrrende, uddyber Kaylen Hollis dermed over for mediet.

To unge kvinder, Ellige Meyer (19) og Hanna Gould (20) var til gengæld ved at knække sammen af grin over synet:

- Det er selvfølgelig trist for vaskebjørnen, men det gjorde virkelig min dag en smule bedre, siger Gould således til mediet.

Dyret er sidenhen blev fjernet, inklusiv ballonen.

Læs også: Billedet er ikke manipuleret: Folk studser over, hvilket dyr dette er

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler: