Mand sagde nej til sex med sin hustru: Så tæskede hun ham til døde

Skrevet af Nils Würtzenfeld

15/06/2016

Dagens topnyheder

Nogle gange vil hun, nogle gange vil han, men selvom den ene part til tider kan føle sig afvist, så vælger de fleste at tackle det nogenlunde fornuftigt.

Dette kan dog ikke siges om kvinden Vimla Vaghela fra Ahmedabad i Indien. For da hendes mand nægtede at have sex med hende, valgte hun at tæve ham ihjel. Det skriver britiske Metro.

Ifølge politiets rapport hævdede kvinden, at mordet skete i selvforsvar, men hun er alligevel blevet anklaget for mord og kan se frem til en livstidsdom.

Den 54-årige kvinde havde beskyldt sin mand, Narsinh for at have en affære, da han nægtede at have sex med hende. Som resultat havde hun slået ham gentagende gange i hovedet med en kølle, og manden døde efterfølgende af sine kvæstelser.

Det var Vimla Vaghela selv, der informerede politiet om mandens død.

Udover livstidsdommen har kvinden også modtaget en bøde på hele 2000 rupee, hvilket svarer til godt og vel 200 kroner.

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler: