Mand svarer på fræk sms: Går i panik da han indser, hvem den er fra

Skrevet af Nils Würtzenfeld

23/07/2018
En tilsyneladende fræk sms har kostet en uheldig 19-årig mand sit job.

Mest læste i dag

Indtil for nylig arbejdede amerikanske Cory Hrobowski i en lille designvirksomhed i Chicago, men har nu været tvunget til at sige op. Alt sammen på grund af en meget uheldig sms.

Det er Cory Hrobowski selv, der på Twitter har delt forklaringen på hans uheldige opsigelse. Det skriver BuzzFeed.

16. juli delte den 19-årige mand et tweet med et billede af en sms-samtale, sammen med teksten:

- Dette var øjeblikket, hvor jeg vidste, at jeg havde klokket i det.

Sms’en havde Cory Hrobowski modtaget samme dag fra et skjult nummer, og i den stod blot:

- Jeg får dig til at komme klokken 12 på fredag.

Den frække tekst, som Cory Hrobowski troede kom fra en kvinde, fik den 19-årige til tasterne, og i et kækt svar skrev han flabet:

- For det første får du mig ikke til at gøre en skid, og for det andet husker jeg ikke at have lavet nogen sex-aftaler, lød det som respons til den frække opfordring.

Inden længe tikkede der dog et svar ind, og med det samme Cory Hrobowski havde læst det, vidste han, at den var helt galt. I beskeden stod nemlig:

- Dette er din chef Maribel. Jeg har fået nyt nummer…

Med det samme indså Hrobowski, at ‘komme’ ikke var en fræk reference til en orgasme, men blot hans chef, der ville have ham til at møde klokken 12 fredag.

- Da jeg fandt ud af, at den var fra min chef, blev jeg virkelig nervøs, har den uheldige unge siden forklaret - og med god grund.

For efter lidt tid modtog han endnu en besked fra den, tilsyneladende, humorforladte chef, hvori der stod.

- Jeg ringer til dig i morgen for at snakke om dine ansættelsesvilkår.

Hermed vidste Cory Hrobowski, at hans kvikke svar havde kostet ham sit job

- Situationen blev hurtig akavet mellem mig om min nu tidligere chef, har han forklaret - ikke mindst fordi Cory Hrobowskis tweet og alle kommentarerne hertil hurtigt blev et hit på nettet.

Faktisk blev tweetet, der er blevet delt 32.000 gange, så stor en internetspøg, at både Cory Hrobowskis kolleger - og chef - også læste den. Dermed vidste den uheldige mand, at han ligeså godt kunne sige op for ikke at trække pinen ud.

Mon ikke han svarer lidt anderledes, næste gang han får en besked fra et ukendt nummer?