Mand vinder en billig kummefryser: Da han åbner den, får han en frygtelig overraskelse

Skrevet af Ane Sørensen

21/10/2016
Fryseren på billedet har ikke noget med historien at gøre. Foto: Privat
Fryseren på billedet har ikke noget med historien at gøre. Foto: Privat
Den nye ejer blev urolig, da han kiggede nærmere på den brugte fryser. Den havde nemlig en mystisk lugt. Da han løftede låget, blev han mødt af et chokerende syn.

Mest læste i dag

En amerikansk loppejæger gjorde et væmmeligt fund, da han tidligere på ugen købte to billige frysere på en auktion i Long Island City. 

Det skriver Mirror.

Manden, som ikke har oplyst sit navn, lagde nemlig mærke til en frygtelig lugt fra de brugte hvidevarer. Da han kiggede nærmere, opdagede han, at de var fyldt med frosne katte.

Det lokale politi fandt mindst 40 døde katte i de to frysere. Én af dem var flået og lå på en bakke af aluminium. Betjentene bemærkede også, at fryserne havde en lugt af død.

I den ene af fryserne lå de døde katte stablet ovenpå hinanden, mens dyrene i den anden alle var pakket ind i papir og puttet i plastikposer hver for sig.

Kattene er efterfølgende blevet sendt til undersøgelse hos dyreorganisationen American Society for the Prevention of Cruelty to Animals, for at finde ud af, hvordan de egentlig døde.

Når politiet har fået resultaterne af undersøgelserne, vil de vurdere, om der skal lægges sag an mod de ansvarlige.

Manden betalte 150 dollar (omkring 1000 danske kroner red.) for de to frysere. Han købte dem på en auktion, hvor der blev solgt ting fra efterladte lagerrum.

Betalingerne for at leje lagerrummet skulle være stoppet i juli. Politiet leder efter sigende efter en 66-årig kvinde, som muligvis har lejet det.