Mange forældre og skoler begår denne fejl: Kan skade dit barn for livet

Skrevet af Nils Würtzenfeld

25/08/2016

Dagens topnyheder

I løbet af en skoledag kan der være mange ting, der fylder godt op i dit barns skoletaske.

Bøger, penalhus, madpakke og hvad der ellers kan gemme sig i bunden af en skoletaske.

Men faktisk bør du være meget opmærksom på, hvor meget dit barn slæber rundt med på skuldrene. Det skriver King5.com.

Doktor Justin Kamerman, der er kiropraktor i Sacramento advarer nu forældre om, at deres børn kan tage livsvarig skade, hvis du slæber rundt på for mange kilo i skoletasken. Han har nemlig behandlet mange børn, der lider af nakke- og rygproblemer samt hovedpine som resultatet af en for tung skoletaske.

American Academy of Pediatrics (amerikansk råd for børnelæger, red.) har også fokus på problematikken, og derfor giver man det råd, at at rygsæk aldrig må veje mere end mellem 10 og 20 procent af dit barns vægt.

Alligevel bliver rigtig mange børn sendt både i og fra skole med alt for meget i rygsækken. I følge Justin Kamerman slæber nogle børn endda rundt på skoletasker, der næsten vejer ligeså meget som dem selv.

Og er man rigtig uheldig, så kan vægten af en for tung skoletaske koste dit barn mere, end 'blot' en tur til kiropraktoren. Mellem 2013-2015 måtte mere end 5400 amerikanske børn under 19 år nemlig på hospitalet som følge af skoletaske-relaterede skader. 60 procent af de indlagte er børn i alderen 10-15 år.

Derfor anbefaler Justin Kamerman på det kraftigste, at både forældre og skoler tænker over, hvor mange kilo, der fyldes i børns skoletasker.

Følg Dagens Advarsler for flere lignende artikler: