Melissa sigtet for sex med 25-årig søn: Begyndte som en flirt på Facebook, hvor hun kaldte ham lækker

Skrevet af Ane Sørensen

13/09/2016
Foto: Facebook
Foto: Facebook
Den unge mand er gift og har et barn. Nu er han og hans mor blevet anholdt for deres incestuøse forhold.

Dagens topnyheder

Den 44-årige mor Melissa ‘Missy’ Kitchens er blevet anholdt, efter hun angiveligt har haft sex med sin 25-årige søn Shaun Thomas Pfeiffer.

Det skriver britiske Mirror.

Melissa Kitchens, som kommer fra den amerikanske stat North Carolina, blev anholdt 7. september. 

Dagen efter skulle den voksne søn også være blevet hentet af det lokale politi.

Nu er mor og søn begge sigtet for incest.

Foto: Buncombe Country Sheriff's Office

Mirror skriver, at Melissa Kitchens kommenterede på et billede af sin søn på Facebook, hvor hun skrev, at hun ikke ‘kunne komme sig over, hvor lækker han var’, inden deres affære begyndte.

Hendes 25-årige søn bor sammen med sin kone Shannon Roman i North Carolina - i samme hus som sin mor. Shaun Thomas Pfeiffer og hans kone blev gift i september 2013 og har en lille søn sammen.

Og det lader til at hun allerede har tilgivet sin mand for sidespringet:

- Når du virkelig holder af nogen, ændrer deres fejltagelser aldrig dine følelser, fordi det er sindet, der bliver vredt, men hjertet holder stadig af, har Shannon Roman skrevet i en kommentar på Facebook. 

Foto: Buncombe Country Sheriff's Office

Det står ikke klart, hvordan anklagerne mod moderen kom frem i lyset. Ifølge politiet havde Melissa Kitchens sex med sønnen tilbage i august måned.

Både Melissa Kitchens og Shaun Thomas Pfeiffer skal efter planen stilles for en dommer i slutningen af september. 

Incest straffes med op til tre års fængsel i den amerikanske stat North Carolina.