Midaldrende par forsøger ‘Dirty Dancing’ løft - ender på hospitalet

Skrevet af webmaster

16/07/2017
Foto: SWNS
Foto: SWNS
Kommende brudepar drømte om at optræde med det klassiske Dirty Dancing løft til bryllupsfesten - nu er det i stedet blevet en internetsensation.

Dagens topnyheder

Det ser romantisk og legende let ud, når Patrick Swayze løfter sin Baby i den legendariske slutscene i dansefilm Dirty Dancing, Men i virkeligheden er sådan et løft slet ikke så ligetil.

Det måtte et midaldrende par sande, de de uden den store planlægning kridtede danseskoene – fast besluttet på, at de godt kunne klare det ekstravagante løft.

Det skriver BBC, der også har snakket med det ambitiøse dansepar. 

Billederne af Andy og Sharon, der styrter, da de forsøger Dirty Dancing-løftet, er i høj kurs på internettet - Foto: SWNS

- Vi var omkring 10 meter fra hinanden, da Shannon begynder at løbe, og jeg greb hende omkring hofterne, men pludselig lå vi begge to på jorden, husker Andy Price,  der besvimede efter styrtet og efterfølgende fik nakkestøtte på og var igennem en CT scanning. 

Sammen med sin forlovede Sharon Price, der også røg med en tur på hospitalet, blev han dog udskrevet seks timer senere. 

Dirty Dancing-filmen fra 1987, er en af  Sharon Prices yndlingsfilm, og grunden til at parret overhovedet ville træne det klassiske løft, var fordi de ville bruge det som en del af deres dans til selve bryllupsfesten. 

- Jeg har altid set den film og også set den så mange gange med min datter,” siger Sharon Price ifølge bbc.uk. “Vi tænkte, det ville være sjovt med noget lidt anderledes. Alle danser langsomt, så vi synes, vi ville spice det lidt op.

Foto: SWNS

Så parret besluttede altså at prøve kræfter med det svære løft. 

- Det var uden vi egentlig havde tænkt videre over det, og vi havde heller ikke varmet op og den slags, erkender Andy Price, der ikke rigtig kan huske, hvad der skete, efter han gik i gulvet. 

Foto: SWNS

Hans forlovede, som han sjovt nok deler efternavn med, allerede før parret er blevet gift, er heller ikke helt sikker på begivenhedernes gang. 

- Jeg kan huske, at jeg løb hen imod Andy, men det næste jeg husker, er, at jeg ligger og kæmper for at trække vejret, og at min ryg gør ondt.

Andy besvimede, efter han væltede omkuld, og kan ikke huske særlig meget fra minutterne efter - Foto: SWNS

Men efter en tur i ambulance og seks timer på hospitaler med en masse undersøgelser, blev Andy og Sharon altså udskrevet igen, og bryllupsforberedelserne kan fortsætte ufortrødent. 

Nu planlægger det kommende brudepar en lidt mere rolig dans til deres store dag, men til gengæld går deres prominente styrt over i historien.

Der blev nemlig taget en del snapshots undervejs, og de billeder har nu sammen med fortællingen om det engelske pars Dirty Dancing-forhåbninger spredt sig som en steppebrand over internettet.