Millionær stoppede for at hjælpe et trafikoffer: Så hørte han pludselig en bil gasse op bag sig og fik et chok

Skrevet af Nils Würtzenfeld

12/09/2016
Foto: Ali Maadelat/Twitter
Foto: Ali Maadelat/Twitter
En rigmand stoppede sin bil, da han passerede et trafikuheld. Det fortrød han hurtigt.

Dagens topnyheder

Det var kærlighed ved første blik, da den amerikanske millionær Ali Maadelat ledte efter en ny bil og pludselig fik øje på den sorte Nissan GT-R, der stod foran ham hos en bilforhandler i Beverly Hills, California. Det skriver The Mirror.

- Har i dag forelsket mig i denne nye 2017, Nissan GT-R. Nogen tanker? Skal jeg (købe den, red.)? Skrev Maadelat på sin Twitter-profil, mens han postede et billede af den funklende nye sportsvogn, der kostede 127,000 pund – svarende til 1,1 million danske kroner.

Foto: Ali Maadelat/Twitter

Den forelskede rigmand endte med at købe den splinternye Nissan, hvorefter han satte nøglerne i tændingen og satte kurs mod den nærmeste motorvej, for at prøvekøre sit nye automobile vidunder.

Blot to timer efter Ali Maadelat havde købt og betalt sin nye bil, stødte han dog på et alvorligt trafikuheld på motorvejen. Den unge amerikaner reagerede hurtigt og kørte straks ind til siden for at hjælpe eventuelt tilskadekomne bilister.

Foto: Ali Maadelat/Twitter

- Jeg var på vej hjem, da jeg så denne vanvittige ulykke, som var sket lige ved siden af mig. Derfor stoppede jeg som en god samaritaner for at hjælpe, fortæller Ali Maadelat.

- Jeg ringede efter politiet og en ambulance, og jeg sad og talte til en kvinde og fortalte, at alt nok skulle ordne sig, at ulykker skete og at hun ikke var i fare, husker den betænksomme rigmand.

Foto: Ali Maadelat/Twitter

Men... Knap havde han vendt ryggen til sin Nissan for at hjælpe det fortvivlede trafikoffer, før han pludselig hørte en motor brøle bag sig.

- Mens jeg gør det (hjælper), hører jeg en motor-lyd bag mig, og jeg tænker 'for satan den bil lyder godt', fortæller Ali Maadelat, der dog hurtigt fandt ud af, hvis bil, der var tale om.

For knap havde Maadelat vende sig om, før en gemen biltyv satte foden på speederen i hans helt nye Nissan og kørte derfra i en fart.

- Jeg vender mig om og ser min nye bil race væk, og pludselig begyndte den at slingre virkelig meget, fortæller han.

Foto: Ali Maadelat/Twitter

Om det var de mange hestekræfter, der kom bag på biltyven vides ikke, men umiddelbart efter at have kørt væk i bilen, mistede tyven herredømmet over det dyre køretøj og bragede ind i en væk.

Chokeret kunne Ali Maadelat se køleren på sin nye bil smadret, mens en forslået mand langsomt kravlede ud af bilen og stak af.

Senere delte Ali Maadelat den utrolig historie på Twitter sammen med et billede af den tilskadekomne bil.

Foto: Ali Maadelat/Twitter

Vi håber ikke, at oplevelsen en anden gang vil afholder ham fra at hjælpe folk i nød.

Til gengæld håber vi, at sportsvognens mange hestekræfter for eftertiden afholder den uduelige biltyv fra at stjæle andres køretøjer.