Mobning bliver for meget for 9-årig dreng: Da lillesøsteren træder ind værelset, går tragedien op for alle

Skrevet af Morten Larsen

14/09/2016
Privat.
Privat.
Efter endnu en skoledag med systematisk mobning gik den 9-årige dreng op på sit værelse og traf en afgørende beslutning.

Dagens topnyheder

9-årig dreng blev mobbet af sine skolekammerater: Så gjorde han det utænkelige

En ni-årig dreng har taget sit eget liv, efter han blev mobbet på det groveste af en gruppe drenge på sin skole i den amerikanske delstat Virginia.

Jackson Grub hængte sig selv på sit værelse i lørdags, og den uhyggelige opdagelse blev gjort af drengens egen søster, da hun trådte ind ad døren til drengeværelset for at vise ham en frø.

De pårørende siger, at skoledrengen ændrede sin adfærd og personlighed, da han begyndte at blive en yndet mobbeoffer hos en gruppe utilpassede drenge på skolen.

Plageånderne lå ofte på lur, når Jackson Grub gik hjem fra undervisningen på Sophia Soak Creek Elementære i byen Raleigh.

Mobningen var så voldsom, at 3. klasseseleven tog sig selv af dage. Det skriver Daily Mail.

Den ni-årige drengs bedstemor og værge forklarer, at hun forgæves forsøgte at få sit barnebarn til at åbne op og fortælle om mobningen.

- Men han var sådan en type, der hellere ville holde tingene i sig, siger Betsy Baber og forklarer,  at familien fik bygget en træhytte til den upopulære dreng.

 

 

Tanken var, at han på den måde kunne få flere venner i skolen, men sådan gik det ikke. 

Lørdag eftermiddag gik søsteren op ad trapperne til værelset.

Hun havde en lille frø i hænderne - hun vilel vise den til sin bror i et forsøg på at gøre ham glad, men hverken humøret eller selve drengen stod til at redde, da hun åbnede døren og gik ind på drengeværelset.

- På baggrund af vores undersøgelser og afhøringer af forskellige vidner og naboer, er vi kommet frem til, at der ikke ligger en kriminel handling bag dødsfaldet, lyder det fra politiet.

Liget af den ni-årige dreng er nu ved at blive undersøgt af retsmedicinere.