Mor bestiller dinosaur-pude til sin søn: Tror det er løgn, da hun åbner pakken

Skrevet af Nils Würtzenfeld

03/12/2017
Foto: Privat/Amazon/Shutterstock
Foto: Privat/Amazon/Shutterstock
En kvinde fik sig noget af en overraskelse, efter hun havde bestilt et pude til sin otteårige søn. Nu går gaven nettet rundt.

Dagens topnyheder

Da en unavngiven, engelsk kvinde for nylig sad på Amazon og opdagede en hovedpude formet som en dinosaur, tænkte hun, at det måtte være lige noget for hendes otteårige søn. 

Derfor lagde kvinden puden i sin digitale indkøbskurv, betalte og gik herefter i gang med at glæde sig til, at den seje dino-pude ville blive leveret til familiens hjem.

Men da pakken efterfølgende ankom planmæssigt, måtte moderen alligevel gøre store øjne, da hun så gaven til sønnen.

Her ses et billede af puden, som det tog sig ud på Amazons hjemmeside. Foto: PrivatAmazon

Hun havde nemlig fået præcis dét, hun havde bestilt - bogstavelig talt.

For på Amazons hjemmeside var dinosaur-puden afbilledet med en sovende dreng ovenpå - en dreng, som moderen antog, blot var en model, der skulle illustrere, hvordan puden ville se ud i selskab med et sovende barn.

Og her ses det uvirkelige pudebetræk, som den måbnede mor modtog. Privatfoto/Imgur

Men nej - moderen havde i stedet for en pude bestilt et pudebetræk, hvorpå den sovende dreng skørt nok var en del af betrækket - en kendsgerning der virker både uvirkelige og bizar.

Hvorvidt den stærkt utilfredse mor fik refunderet sine penge melder historien intet om. Imidlertid tog hun dog et billede af det kiksede pudebetræk, som efterfølgende er havnet på billeddelings-side Imgur, hvor den skøre historie også er blevet fortalt. 

Siden har Amazon tilsyneladende valgt at fjerne det uheldige pudebetræk fra sit sortiment - muligvis på grund af fortørnede forældre, der ikke ønsker, at deres børn skal lægge hovedet ovenpå et andet sovende barn.