Mor indespærrede treårig i sauna: Barnet hørte ikke godt nok efter

Skrevet af Emil Ryttergaard

19/10/2016
Foto: TT
Foto: TT
Dreng var rædselsslagen, imens moren holdte døren lukket

Dagens topnyheder

Det kan være frygtelig irriterende, når børn ikke hører efter deres forældre.

Alligevel er det nok de færreste der ville benytte sig af samme strenge opdragelse, som denne svenske mor.

Hendes treårige søn lyttede ikke til hende, og derfor lukkede hun drengen inde i familiens sauna, imens hun stod på den anden side og holdte for døren, skriver Aftonbladet.

Retten forbarmer sig over moren

I retten kunne moren i øvrigt fortælle, at hun havde fortalt drengen, at der var spøgelser i saunaen.

Det skræmte drengen, der hylede og forgæves forsøgte at komme ud.

Barnets far kunne også vidne i retten, at moren havde lukket drengen inde 25-30 gange, og at drengen derfor led af slem klaustrofobi.

Moren stod oprindeligt til en kortere fængselsstraf, men da hun har søgt hjælp til at blive en bedre mor, besluttede retten at idømme hende 40 dagsbøder og en erstatning på 10.000 kroner til barnet.