Mor loggede på Facebook: Var lamslået, da hun fandt dette foto af sig selv og sine børn

Skrevet af Ane Sørensen

06/10/2016
Foto: Facebook
Foto: Facebook
En britisk mor fik sig noget af en overraskelse, da hendes private familiefoto var blevet brugt til en trist nyhedshistorie.

Dagens topnyheder

Britiske Candice Haines kunne ikke tro sine egne øjne, da hun pludselig fik øje på et billede af sig selv på det sociale medie Facebook i sidste uge.

På billedet sidder 32-årige Candice Haines og smiler i en sofa sammen med sine fire børn. Men det var billedets kontekst, der fik Candice Haines til at tabe kæben.

Det skriver Mirror.

- Jeg vågnede i torsdags ved, at min far ringede til mig - folk ringede til ham, fordi de troede, at jeg var død, siger Candice Haines.

Familiefotoet var nemlig blevet brugt til at illustrere en historie om en kvinde ved navn Michelle Ashby, som døde af Crohns sygdom i januar sidste år.

Facebook

Candice Haines lider selv af Crohns sygdom og var med i et nyhedsindslag i 2015, efter hun havde været igennem en operation, som havde reddet hendes liv. 

Candice Haines gætter på, at hun blev forvekslet med afdøde Michelle Ashby på grund af deres fælles sygdomshistorie.

Den overraskede Candice Haines måtte skrive opdateringer på Facebook og Twitter for at forsikre folk om, at hun ikke var død.

Ifølge Candice Haines så folk da også lidt forvirrede ud, da hun fulgte sine børn i skole:

- De troede, jeg var stået op fra de døde.

Det webmedie, som bragte billedet af Candice Hains, har efterfølgende rettet deres fejl.