Mor ville amme baby i Disney-butik på Strøget - så fik familien chokerende besked: ’Jeg er så oprevet’

Foto: Shutterstock/Google Maps

En familiefar er gået på Facebook, efter han og konen blev bortvist fra Disney-butik på Strøget for at amme deres søn.

Hvad der skulle have været et hyggeligt besøg i Disney-butikken på Strøget i København blev lørdag en både kedeligt og skuffende oplevelse for et par og deres lille søn.

Forældrene Felipe Lira og Marcela Lira blev nemlig bortvist fra butikken, efter at Marcela Lira havde ammet sin lille søn i legetøjsbutikken. Det oplyseren faderen i et opslag på Facebook, hvori han fortæller om den chokerende oplevelse.

- Min kone blev i dag smidt ud af Disneys butik, fordi hun ammede, indledder Felipe Lira og forklarer videre, at parret havde besøgt butikken for at købe legetøj.

Læs også

Jysk mand stod ved kassen i Netto, da han spottede ældre kvinde: Slog alarm, da hun gik ud mod p-plads

- I dag shoppede jeg i Disney-butikken i København med min kone og nyfødte søn. Vores søn vågnede efter lidt tid inde i butikken, og min kone gik ned bagerst i butikken for at amme ham, skriver han videre i opslaget.

Pludselig blev moderen dog forstyrret af én af butikkens ansatte.

- Efter få minutter blev hun antastet af en ansat, der så ud til at være en butikschef, der sagde; ’du kan ikke amme her. Enten skal du stoppe eller forlade butikken nu.'

Her ses Disney-butikken på Strøget i København. Foto. Google Maps

Den overraskende og kontante besked fik Marcela Lira til at vælge den sidste mulighed. Hun rejste sig derfor og på vejen ud fik hun fat på Felipe Lira, der intetanende havde udvalgt sig flere stykker legetøj fra butikkens hylder.

Da hun fortalte sin mand om bortvisningen, valgte han dog at stille alle tingene tilbage i protest mod butikkens afvisning.

- Det er tilladt at amme offentligt i Danmark, men samtidig er der ingen regler, der forhindrer butikker/cafeer i at smide folk ud af deres lokaler. Jeg er så oprevet over, at et brand som Disney kan have sådan en uacceptabel adfærd over for en familie, afslutter Felipe Lira sit Facebook-opslag, der er blevet delt tæt på 400 gange.

Du kan se Felipes opslag herunder:

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip