Mors mave svulmer op to måneder efter aborten - så afslører lægerne hemmeligheden

Skrevet af Ane Sørensen

23/01/2017
Sadie Brittle Foto: Facebook
Sadie Brittle Foto: Facebook
Australske Sadie Brittle fik en abort, da hun var gravid uden for livmoderen. Syv måneder senere blev hun mor til en lille dreng.

Mest læste i dag

Sadie Brittle fik sit livs overraskelse, efter hun havde mistet sit ufødte barn sidste sommer. Den 32-årige mor var otte uger henne, da hun fik den hjerteskærende besked om, at hun var gravid uden for sin livmoder.

Det skriver Mirror.

Men to måneder efter sin abort, følte australske Sadie Brittle sig pludselig utilpas. Hun undrede sig også over, at hendes mave blev ved med at vokse. Derfor besluttede Sadie Brittle sig for at tage en tur til lægen. 

Her gjorde lægerne et usædvanligt fund. Det viste sig nemlig, at der lå et lille foster inde i Sadie Brittles livmoder, som tilsyneladende udviklede sig helt normalt. 

Sadie Brittle var gravid i 19. uge og ventede sig en lille rask dreng.

- Der var så blandede følelser vi havde gennemgået med tabet af babyen og så pludselig at få at vide, at vi havde en baby mere derinde. Det giver mig lyst til at købe en lottokupon hver dag, siger Sadie Brittles mand Gary til Mirror.

Foto: Facebook/Gary Brittle

Lægerne mener, at Sadie Brittle havde været gravid med én baby uden for livmoderen og en inden i. Det er et meget sjældent fænomen, der oftest ses hos kvinder, som er blevet kunstigt befrugtet. Derfor var det endnu mere usædvanligt for Sadie Brittle, som var blevet gravid på naturlig vis.

Den 27. oktober 2016 kom parrets lille søn Teddy til verden ifølge det lokale medie Tamworth Herald. Parret havde i forvejen datteren Summer, som nu er blevet storesøster.

Mød Teddy og resten af familien i videoen lige herunder.