Mors opsang til alle, der klager over grædende børn på fly: ‘Hjælp til’

Skrevet af Ane Sørensen

07/08/2017
Foto: Shutterstock (modelfoto)
Foto: Shutterstock (modelfoto)
En amerikansk kvinde har et vigtigt budskab til alle passagerer, efter hun var ude at flyve med en mor og hendes to små børn.

Dagens topnyheder

Det gik ikke helt efter planen, da den amerikanske mor til to Kesha Bernad for nylig tog afsted på ferie for at holde lidt børnefri.

Om bord på et fly, der gjorde klar til at flyve fra Seattle, måtte hun nemlig tilbyde en anden mor en hjælpende hånd, da hendes to små børn pludselig begyndte at græde.

Det skriver britiske Independent.

Efterfølgende skrev Kesha Bernad et opslag på Facebook, hvor hun kommer med en opsang til andre flypassagerer:

- Jeg hører to børn græde. Den her kvindes lille barn har en sammensmeltning over at have sikkerhedsselen på (småbørn er dramatiske, der er der ikke noget nyt i). Intet problem. Jeg har supermor-kræfter og ignorerer det. Men dette kunne jeg ikke ignorere, skriver Kesha Bernad og fortsætter:

- Jeg hører en kvinde klage til denne moder (som er alene med to grædende børn) over at hendes barn skal stoppe med at sparke til hendes sæde. Så hører jeg moderen sige ‘hun er tre år, jeg fatter ikke, at du lige gjorde det der’. Kvinden havde tilsyneladende vendt sig om og taget fat i barnets ben.

Ifølge Kesha Bernad gjorde personalet ikke noget, selvom folk omkring dem klagede over urolighederne. Da besluttede hun sig for selv at gribe ind og tilbyde moderen en hjælpende hånd.

Kesha Bernad gik hen til moderen og spurgte, om hun kunne hjælpe hende med noget. Moderen rakte hende et af børnene, som Kesha Bernad tog med hen på sit sæde og satte sig med.

Her faldt den lille endelig til ro.

- Vær sød og hensynsfyld. Hvis nogen har brig for hjælp, så hjælp dem, for Guds skyld. Brok og mumlen gør intet udover at få personen, som har brug for hjælp, til at få det endnu værre, skriver Kesha Bernad i sit opslag.

Siden hun skrev det for omkring en uge siden, er hendes opsang gået viralt med mere end 141.000 reaktioner, 107.000 delinger og 200 kommentarer fra andre facebookbrugere.

Du kan læse hele Kesha Bernads opslag lige herunder.