Mors skilt på autostol har fået folk til at rase

Skrevet af Nils Würtzenfeld

26/04/2018
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En mors beslutning om at sende et klart signal til andre har fået sindene i kog på Facebook.

Mest læste i dag

Der er ikke mange ting her i livet, der kan gøre blød i knæene som synet af en bedårende baby.

Af samme grund har mange af os også svært ved at styre os, når muligheden for at pludre med et lille barn melder sig.

Og ligesom mange ikke kan dy sig for at mærke en gravid kvinde på hendes flotte mave, så er der mange, der heller ikke afholder sig fra lige at stryge en baby over håret eller tage fat i den lille, nuttede hånd.

At hilse på andres småbørn i fysisk forstand er dog noget, der hurtigt kan skabe debat. For rigtig mange forældre kan det nemlig virke grænseoverskridende, at andre rører ved deres barn, ligesom man også risikerer at udsætte den lille for fremmede bakterier.

Denne irritation havde en amerikansk mor for nylig taget konsekvensen af ved at hænge et skilt på sin barns autostol med budskabet:

- Rør ikke. Dine bakterier er for store for mig.

Foto: Facebook

På denne måde håber moderen, der ikke er nævnt med navn, at undgå fremmede, der uden en invitation stikker hovedet ned i barnevognen eller autostolen for at hilse på.

Billedet af det konsekvente skilt er siden blevet delt på den amerikanske Facebook-side Breastfeeding Mama Talk, der har over en million likes.

Her blev billedet lagt op, med teksten: 

- Nogen tanker? Hvem vil sætte dette på deres barns autostol?

Billedet - og det tilhørende spørgsmål - har efterfølgende sat adskillige sind i kog, og i tråden, der har fået over 1000 kommentarer, er der både for og imod.

- Jeg har fået fire, store, raske drenge, der alle er gået fra arm til arm og har leget på gulvet, siden de blev født, og jeg ville ikke have gjort noget anderledes, skriver en kvinde, der ikke er fortaler for skiltet.

Hun bliver bakket op af en anden mor.

- Du gode Gud, hvordan er det lykkes os at overleve. Vi blev rørt ved, overdraget til fremmede i grøntsagsafdelingen, mens mor ledte i sin taske, skriver hun. 

Andre er helt enige med den mor, der har hængt skiltet over sit barn og synes ikke, at man skal røre ved andres børn uden tilladelse.

- Lad være med at røre ved andre folk eller deres børn. Det er skummelt, skriver en, mens en anden slet ikke er i tvivl:

- Jeg mener ikke, at der kan herske nogen tvivl. Den generelle regel - usagt eller ej - er, at man ikke rører ved en baby eller en person, som ikke er ens egen, med mindre man har fået tilladelse.

Du kan se det stærkt omdiskuterede opslag herunder: