Mors værste mareridt: Lod lille datter og søn være alene i badekarret i kort tid

Skrevet af Ane Sørensen

07/10/2016
Foto: Instagram
Foto: Instagram
Et kort øjebliks uopmærksomhed kostede næsten den lille pige livet.

Dagens topnyheder

Den australske mor til to Siobhan Rennie fik sit livs forskrækkelse, da hun forlod badeværelset ganske kortvarigt, mens hendes børn sad sammen i badekarret.

Det skriver Daily Mail.

- Jeg satte Harry og Aofie i badet sammen, legede lidt med dem og kom så i tanke om, at jeg havde noget vasketøj. Så jeg gik rundt om hjørnet, bare et par meter, for at hænge en af min mands skjorter op og tilføjer:

- Jeg hørte intet usædvanligt, kun en lille smule plasken.

Men da Siobhan Rennie kom ind på badeværelset igen, blev hun mødt at et skræmmende syn:

- Jeg gik tilbage på badeværelset måske 15 - 30 sekunder senere (jeg aner det virkelig ikke, det var meget hurtigt) og Aofie flød rundt under vandet, siger Siobhan Rennie.

Heldigvis havde Aofie det fint, men 36-årige Siobhan Rennie var rystet over den skræmmende oplevelse. Derfor advarer hun nu andre forældre.

- Mange af jer derude vil tænke, at jeg er en dårlig mor. I ville aldrig gøre det, vel? Sådan tænkte jeg også. Men jeg havde et øjeblik, hvor jeg var ukoncentreret, skriver Siobhan Rennie på det sociale medie Instagram og tilføjer:

- Den eneste grund til, at jeg skriver dette, er fordi jeg vil advare dig. Tro aldrig, at din baby, uanset hvor gammel, er sikker i et badekar alene eller med en søskende, selv i et par sekunder.

Siobhan Rennie erkender, at hun ikke skulle havde ladet sine børn være alene sammen i badet. Hun troede fejlagtigt, at Harry på to et halvt kunne se lidt efter sin lillesøster.