MUMS: Denne dessert er verdens største kaloriebombe

Skrevet af Henrik R

19/07/2023
Foto: Privat
Foto: Privat
En helt særlig dessert tager prisen for officielt at være den største kaloriebombe i hele verden.

Mest læste i dag

Nogle gange blive man ramt af en helt særlig trang. 

En sukkertrang der pludselig kommer krybende, og som ganske enkelt skal opfyldes, hvad enten det kræver et besøg i slikbutik, iskiosken eller kagen, der står lokkende i kantinen.  

Men selv den største sukkernarkoman for dækket trangen til den søde tand, hvis man besøger dessertrestauranten Coco Gelato i Cardiff, England. 

For restauranten er nemlig det eneste sted, hvor du kan få verdens største dessert, når man kigger på antallet af kalorier, skriver Daily Mirror. 

Desserten hedder ‘The Roman Empire’ eller romerriget på dansk, og navnet stammer fra restaurantens forsøg på at bygge en romersk turistattraktion i dessertform.

"Vi ville forsøge at bygge Colosseum op med vafler og fylde midten med is. Men den blev ved med at falde fra hinanden," siger restaurantens dessertskaber Mandeep til Daily Mirror. 

Og det er noget af en kreation, som der diskes op med på restauranten, der indeholder 18 kugler is og fire store vafler. Derudover kan man selv vælge topping i form af chokolade eller store stykker af brownie og frisk frugt ved siden af samt flødeskum, til man skammer sig. 

Med sine næsten 4000 kalorier, er 'The Roman Empire' verdens største kaloriebombe.

Og skamme sig, det gør man inden man har gravet sig gennem desserten.

Den vanvittige isdessert indeholder 3845 kalorier. Det er næsten dobbelt så mange kalorier, som en voksen kvinde skal indtage om dagen.

"Hver gang at vi får en bestilling på desserten, så giver vi den gas, og den kan se ud på forskellig vis, men reglen er bare, at den skal se fantastisk ud," siger Mandeep til avisen, og understreger, at der aldrig har været en kunde der har kunne spise hele desserten alene.

Herhjemme kan vi også godt være med de tunge drenge og lave store desserter. Den største dessert i Danmark, rent kaloriemæssigt, er en Gudhjem Special, der kan købes på Bornholm.

Med sine lidt over 2000 kalorier er den store isvaffel kun den femte største dessert i verden målt på kalorieindholdet.