MUMS: Nu kan du få en julekalender, som er proppet med bacon

Skrevet af Ane Sørensen

15/10/2017
Foto: Shutterstock (genrefoto)
Foto: Shutterstock (genrefoto)
Dansk røgeri har lanceret en julekalender, som er proppet med lækker bacon.

Mest læste i dag

Hvis dine tænder løber i vand ved duften af sprødstegt bacon, så er denne her nyhed lige noget for dig.

Det sønderjyske røgeri Ømands har nemlig lavet en julekalender, som er enhver baconentusiasts våde drøm. 

Det skriver Ømands i en pressemeddelelse.

Foto: Ømands

Indehaveren af kalenderen kan hver dag i december måned se frem til en pakke med 70 - 100 gram skiveskåret bacon.

- I 2017 introducerer ØMANDS som de første i Danmark en julekalender med 24 forskellige typer bacon. Alle med deres helt egen smagsnuance og historie. Det kan vist, uden at fornærme nogen, kalde for den ultimative julekalender, lyder det i pressemeddelelsen.

Du skal dog være hurtig, hvis du vil være sikker på at få fingrene i en af de voksenvenlige julekalendere. Den bliver nemlig kun lavet 50 eksemplarer af bacon-kalenderen.

Med en pris på 1.995 kroner henvender kalenderen sig da også umiddelbart til landets allerstørste bacon-elskere.

Sidste år lancerede Ømands røgeri en adventskalender med bacon, som man også kan købe i år.

Hvis du vil have fingrene i en af de velsmagende kalendere, så kan du købe dem lige her.

Ung kvinde blev droppet lige inden vens bryllup: Efterlyste date og fik usandsynligt svar