Nygift mand indser, at ægteskab ikke er noget for ham - se her, hvad han skriver

Skrevet af Ronja Ryde

21/11/2014

Mest læste i dag

“Jeg er for nylig kommet til den konklusion, at ægteskab ikke er for mig”.

Sådan indleder den amerikanske selvhjælpsforfatter Seth Adam Smith et indlæg på sin blog.

Men før du dømmer ham for den tilsyneladende forhastede konklusion, så se lige her, hvordan han er nået frem til den.

LÆS OGSÅ: Verdens korteste ægteskab - Mand bad om skilsmisse på bryllupsdagen

Seth Adam Smith mødte sin kone, Kim, i skolen, da de kun var 15 år gamle. De var gode venner i ti år, indtil de til sidst indså, at deres forhold var mere end det, og så blev de kærester.

Men selvom forfatteren og bloggeren kun kan anbefale venner at blive kærester, kom han i stor og panisk tvivl, da snakken pludselig også faldt på ægteskab.

- Jo tættere, Kim og jeg kom beslutningen om at gifte os, jo mere blev jeg fyldt op af en lammende frygt. Var jeg klar? Var det det rigtige valg? Var Kim den rigtige at gifte sig med? Ville hun kunne gøre mig glad? skriver Seth Adam Smith i sin blog.

LÆS OGSÅ: Se de smukke billeder: Fotograf knipser bryllupspar under vandet

Seth Adam Smith besluttede sig for at bekende sin frygt over for sin alvidende far. Og den aften var det som om, tiden stod stille. Den vordende gom vil aldrig glemme den snak, han havde med faren.

- Seth, du er totalt egoistisk, sagde han til Seth.

- Så nu gør jeg det helt simpelt for dig: Ægteskab er ikke for dig. Man gifter sig ikke for at gøre sig selv glad, man gifter sig for at gøre en anden person glad.

- Ægteskab handler om den person, du gifter dig med.

Det var dét, der gjorde udslaget for Seth Adam Smith, for sådan havde han aldrig set på det før. Det var som et chok og en åbenbaring på én gang.

LÆS OGSÅ: Se videoen: Brud sminker sig gammel for at teste gommens kærlighed - det går galt

Pludselig kunne han se det helt klart. Han ville gerne gøre Kim glad. Han ville gerne se hende smile hver dag, og få hende til at grine hver dag. Han ville være en del af hendes familie, og hans familie ville gerne have hende til at være en del af deres. Han vidste, at Kim var kvinden, som han ville stifte sin egen familie med.

For, som Seth Adam Smith i dag selv formulerer det, så handler ægteskabet om den andens ønsker, behov og drømme.

- Egoismen spørger “hvad får jeg ud af det?” Men kærligheden spørger, “hvad kan jeg give?” skriver han.

Og for ikke særlig længe siden beviste Kim, som nu er Seth Adam Smiths kone, netop denne pointe helt uden brug af ord. I en periode havde han glemt sin fars vise ord og var blevet bange og lidt ondskabsfuld derhjemme.

LÆS OGSÅ: Se videoen: Brud sminker sig gammel for at teste gommens kærlighed - det går galt

- Men i stedet for også at blive egoistisk, gjorde Kim noget helt fantastisk - hun øste ud af sin kærlighed. Hun lagde al den smerte og frygt, jeg havde forårsaget, til side, og tog mig kærligt i sine arme og lindrede min sjæl.

Nu har Set Adam Smith udgivet bogen “Marriage is not for you”, hvor han fortæller om sin fars råd, sit ægteskab og sin fantastiske kone Kim.

- Kærlighed handler om den person, du elsker. Og jo mere, du elsker den person, jo mere kærlighed får du tilbage, skriver Seth Adam Smith.