Otteårig opdager klovn i entreen: Måtte flygte ud af vinduet

Skrevet af Emil Ryttergaard

19/10/2016
Foto: DAGENS
Foto: DAGENS
Drengen fik sit livs chok, da klovn brød ind i huset

Mest læste i dag

De skræmmende klovne bliver ved med at spøge.

Senest har en otteårig dreng fået sig sit livs chok, da en fuldvoksen mand, klædt i skræmmende klovnekostume brød ind i drengens hus i den lille by Skara i den vestlige del af Sverige.

Drengen havde troet, at hans mor kom hjem, men blev i stedet skræmt fra vid og sans, da han så klovnen, skriver Aftonbladet.

Måtte flygte gennem åbent vindue

Episoden fandt sted ved 19-tiden, hvor klovnen stod udenfor døren, og drengen flygtede ud af et åbent vindue og sprang tre meter ned for at slippe ud af huset, siger vagthavende politibetjent Emma Ekdahl.

Den udklædte klovn flygtede fra huset og er stadigvæk på fri fod. Personen er i øjeblikket mistænkt for indbrud, oplyser svensk politi.