Overvågningskamera filmer bilist ‘stjæle’ parkeringsplads for næsen af mand i jeep: Hævnen er sød

Skrevet af Ninna Andreasen

394 uger siden

|

29/10/2016
Først ser det ud til, at han vil lukke bilen inde, men hans hævn er meget mere raffineret.

Dagens topnyheder

Stort set alle bilister ved, hvor irriterende det er, når nogen snupper den parkeringsplads, man har udset sig.

Lige nu går en video af netop sådan en situation viralt. Ikke fordi bilisten er usædvanligt fræk i sin udmanøvrering af en medtrafikant. Årsagen er, at manden, der bliver snydt for en plads, har en temmelig effektiv hævn.

Der var andre frie parkeringspladser, men bilisten valgte at snuppe den, som en mand i en jeep havde udset sig og ventede på blev fri, da en anden bil var ved at bakke ud.

Derefter gik bilisten ud af sin bil uden at fortrække en mine.

Det mente manden i jeepen dog skulle være løgn. Først kørte han sin jeep helt op bag ved bilen. Her så det ud til, at han simpelthen vil spærre vejen for bilen, men hans hævn var lidt mere omfattende end det.

Han satte en trækkrog på bilen, der var forbundet af en stålwire til jeepen. Derefter trak han bilen væk og parkerede selv på pladsen.

Videoen vækker formentlig en rar følelse af passende hævn hos den knap halve million, der har set videoen, siden den blev lagt på YouTube for lidt over et år siden.

I hvert fald går den nu viralt igen. Se videoen øverst i artiklen.