Par kører forbi bilvask og får fræk overraskelse: Nu skriger nettet af grin

Skrevet af Nils Würtzenfeld

14/08/2018
Foto: Malo Harris/Facebook
Foto: Malo Harris/Facebook
Et par fik noget af en overraskelse, da de i sidste uge passerede en bilvask.

Mest læste i dag

Hvad der skulle have været en helt almindelig køretur for new zealandske Malo Harris og hendes mand, udviklede sig i sidste uge til en chok-oplevelse efterfulgt af et billigt grin, da parret kørte forbi en lokal bilvask. Det skriver Daily Mail.

Episoden udspillede sig i byen Rotorua på New Zealands nordligste ø, mens parret befandt sig i deres bil. Undervejs skulle de holde for rødt lys i et kryds, da Malo Harris' mand pludselig spottede noget uventet inde i bilvasken.

Her var en sølv-farvet bil i færd med at få en omgang, men ovenpå køleren befandt der sig en mand - muligvis bilens ejer - som ligeledes fik sig en vasketur. Vel at mærke uden en trevl på kroppen.

- Vi holdt i lyskrydset, da min mand lagde mærke til en nøgen numse, så vi drejede hurtigt af, så jeg kunne optage det, forklarer Malo Harris til NZ Herald.

Den splitternøgne mand fik hurtigt parret til at køre langsomt forbi bilvasken, mens Malo Harris havde travlt med at finde sin mobiltelefon frem, så hun kunne filme det vanvittige optrin.

På optagelsen kan man tydeligt se den nøgne mand bøje sig indover køleren, og man kan endda høre ham brøle, grine og hyle, mens han får en grundig tur af de store børster.

Det vides ikke, hvorfor manden havde valgt at tage alt sit tøj af og tage sig en vask sammen med bilen - måske for sjov eller måske for at blive skrubbet grundigt igennem.

Efter at have passeret ham en gang, kan man høre Malo Harris bede sin mand om at vende bilen, så hun kan optage ham en gang til, men da parret atter kører forbi vaskehallen, er manden væk.

Efter det skøre scenarie valgte Malo Harris at lægge video på Facebook med teksten:

- Lad være med at tage stoffer børn. Kun i Rotorua.

Efter hendes eget udsagn, havde hun aldrig regnet med, at videoen ville gå viralt, men siden den blev delt fredag i sidste uge, er den blevet et hit på Facebook, hvor den allerede har fået over en million visninger.

Du kan se den rablende video herunder: