Par skulle adoptere lille pige - så opdagede de sandheden om hende på Facebook

Skrevet af Nils Würtzenfeld

25/09/2017
Da et par gik på Facebook og kontaktede forældrene til det barn, de var ved at adoptere, fik de en chokerende besked.

Mest læste i dag

Efter en ufrivillig abort blev det barnløse ægtepar Laura og Garry Parton fra byen Lincoln i staten Arkansas i USA lykkelige, da de i juni blev tilbudt at adoptere en skøn lille pige.

Parret havde forinden ansøgt om adoption, og pludselig blev de kontaktet af en kvinde, der tilbød dem at adoptere et spædbarn. Det skriver det amerikanske medie Time.

Kvinden ved navn Lasonya Poindexter forklarede, at den lille pige var blevet til ved en voldtægt, og at hendes mor derfor havde valgt at bortadoptere hende. Og at moderen ingen kontakt ønskede.

Det lykkelige par indvilligede i at tage sig af den uønskede pige, hvorefter 30-årige Lasonya Poindexter besøgte dem sammen med babyen.

Her ses Garry og Laura Parton, der troede, at de skulle adoptere den lille pige. Foto: Facebook

Efterfølgende begyndte de at købe babyudstyr for at gøre klar til den lille piges ankomst.

Mindst fire gange besøgte Lasonya Poindexter parret med deres kommende datter, men da kvinden begyndte at forhandle om et beløb, som Laura og Garry Parton skulle betale for pigen, blev de mistænksomme.

Derfor begyndte de kommende forældre at lede efter pigens mor på Facebook, hvilket til sidst lykkedes.

Men da Laura og Garry Parton tog kontakt til kvinden for at få bekræftet aftalen med Lasonya Poindexter, fik de en både utrolig og chokerende besked.

Barnets mor, Ashley Still, havde nemlig ingen planer om at bortadoptere sin elskede datter, som hun ikke havde fået på grund af en voldtægt, men som hun i stedet havde med sin mand Christian Still.

Den lille pige ses her med sin far, Christian Still, der ikke anede, at hans datter var blevet 'sat til salg'. Foto: Facebook

Parret boede i staten Missouri og anede intet om de forhandlinger, som havde fundet sted vedrørende deres datter.

Til gengæld kunne de rystede forældre fortæller, at Lasonya Poindexter var dagplejemor, og at de havde ansat hende til passe både deres lille pige samt hende søskende.

Forældrene anede dog ikke, at den 30-årige plejemor mindst fire gange havde taget deres datter med til nabostaten Arkansas, hvor hun var i forhandlinger om at bortadopterer hende til de intetanende Laura og Garry Parton.

Med det samme fik man politianmeldt Lasonya Poindexter, der blev anholdt i juli og i torsdags blev tiltalt i sagen.

Den anholdte Lasonya Poindexter. Foto: Politi

Den utrolige historie melder intet om, hvordan Lasonya Poindexter efter en bortadoption havde tænkt sig at fortælle forældrene, at deres datter var forsvundet.

42-årig kvinde har lige født barn nummer 20: Nu har familien taget en stor beslutning