Pensionist lufter sin hund på 20 år gammelt gerningssted: Så sker det værst tænkelige

Skrevet af Nils Würtzenfeld

09/08/2017
En 83-årig mand valgte i weekenden at lufte sin hund i det skovområde, hvor en kvinde blev brutalt voldtaget for 20 år siden.

Dagens topnyheder

I weekenden gik en 83-årig britisk mand en tur i et skovområde i East Harling ved Norfolk i det østlige England, da en forfærdelig forbrydelse indtraf.

Lørdag morgen klokken 10.45 fandt forbipasserende nemlig den 83-årige mand stukket ihjel. Det skriver The Sun.

Med det samme blev politiet tilkaldt til området, der dog ikke er fremmed for ordensmagten.

Det skulle nemlig vise sig, at den ældre mand var blevet myrdet det samme sted, hvor en 71-årig kvinde blev brutalt voldtaget i 1994. 

Den ældre kvinde blev dengang overfaldet, voldtaget og efterladt til at dø.

Heldigvis overlevede hun den traumatiserende oplevelse, men voldtægten blev aldrig opklaret, og af samme grund overvejer efterforskere nu, om der kan være en forbindelse mellem de to uhyggelige sager.

- Efterforskningsholdet vil undersøge alle aspekter af sagen, lyder det fra chefen for Norfolk Police, Mike Fawcett.

En af teorierne går på, at den 83-årige kan være blevet offer for en gruppe narkohandlere, der eftersigende er at finde i området.

Ifølge lokale beboere holder narkohandlerne til i East Harling, og et vidne, der plejer at gå ture i området, har fortalt, at han har set dem (narkohandlerne, red.) gemme sig mellem træerne i skoven.

Ifølge politiet er motivet for drabet dog fortsat uklart, og man vil heller ikke udelukke, at det brutale drab er blevet begået tilfældigt.

Samtidig advarer politiet om, at morderen stadig er på fri fod og stadig kan befinde sig i skovene.

Den 83-årige blev dræbt som følge af knivstik i både hoved og hals.

Hans lig blev opdaget af en anden hundelufter, der samtidig fandt den 83-åriges to hunde uskadte i nærheden.

Læs også: Chokoptagelse: Motionsløber skubber tilfældig kvinde ud foran bus