Politiet efterlyser 'metro-helt', der reddede mand fra døden

Skrevet af Nils Würtzenfeld

17/08/2016

Mest læste i dag

Tirsdag eftermiddag fik de ventende togpassagerer på Tottenham Court Road Underground station sig noget af et chok. Det skriver britiske Metro.

For pludselig blev en 47-årig mand dårlig og vaklede rundt på perronen, før han snublede og faldt ned på togskinnerne.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: BTP

Før nogen af de omkringstående personer kunne nå at reagere, handlede en ung mand dog hurtigt. Uden at tøve hoppede manden ned på togskinnerne, hvorfra han fik trukket den omtågede mand op i sikkerhed.

Efterfølgende blev den tilskadekomne mand tilset af reddere på perronen, før de valgte at tage ham med på hospitalet.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: BTP

Det er efterfølgende blevet oplyst, at manden slap med små skrammer og sår, og at han nok skal komme sig.

Det kunne dog være endt tragisk for begge mænd, da den midterste togskinne er strømførende, og dermed ville have taget livet af dem begge, hvis de havde rørt den. Heldigvis undgik de begge at få strøm, da landede på en ikke-elektrisk skinne.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: BTP

Efter den heltemodige redningsaktion forsvandt dagens helt dog i menneskemængden, og nu efterlyses manden af politiet. Ikke for at have begået den ulovlighed at træde ned på skinnerne, men for at have reddet den tilskadekomne mands liv.

- At hoppe ned på skinnerne er ekstremt farligt, men det mod, som denne mand udviste, skal anderkendes, forklarer Chris Horton, fra British Transport Police, der nu håber, at han træder frem.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: BTP

- På vegne af alle hos British Transport Police, vil jeg gerne rose denne mand for sin modige handling. Hans hurtigt reaktion har højst sandsynligt reddet mandens liv, siger Chris Horton og fortæller, at politiet nu efterlyser manden for at rose ham.

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler: