Rebecca var kun en pengeoverførsel fra at få opfyldt sin største drøm: Så opdagede hun en detalje, der fik alle alarmklokker til at ringe

Rebecca Pastore er en travl kvinde.

Udover at være mor til tre drenge, ejer den amerikanske kvinde også sin egen lille virksomhed, der sælger skønhedsprodukter.

Virksomheden er stadig i sin spæde opstart, og derfor blev Rebecca da også mere end lykkelig, da hun en dag modtog en helt særligt email. Det skriver Little Things.

Mailen var nemlig fra en producer hos det store amerikanske tv-netværk NBC.

Her havde man planer om at lave et stort anlagt tv-program, som havde til formål at hylde kvinder, der havde kæmpet mod kræft.

I forbindelse med programmet, ønskede man at benytte ét af Rebecca Pastore produkter, ligesom man også ønskede, at hun selv skulle medvirke i programmet.

Den nystartede forretningskvinde blev både overrasket, glad og stolt. Hun så straks denne invitation som en mulighed for at eksponerer sit lille firma, og den hun blev kontaktet over telefonen et par dage efter, blev hun endnu mere overbevist om, at dette var hendes store chance.

- Han lød hverken anmassende eller som en sælger, fortæller Rebecca Pastore om manden i den anden ende af røret, der både virkede flink og oprigtig.

Han kunne tilmed fortælle, hvordan programmet også ville komme til at indeholde flere kendte mennekser, og da han først havde fremlagt planerne for det ambitiøse program, var Rebecca Pastore mere end overbevist.

Men så tog hele den positive nyhed ellers en mærkelig drejning.

For i en efterfølgende mail fra den ansatte hos NBC, bad man pludselig Rebecca om et bidrag på 12.000 dollars – godt 80.000 danske kroner.

Et beløb, der måske havde været fair, havde Rebecca Pastore blot været garanteret landsdækkende omtale, men nu anede hun pludselig uråd. Og med god grund.

For da hun dobbelttjekkede den ellers officielle mailadresse opdagede hun en lille, men meget afgørende ting.

For i mailen fra den mand, hun også havde talt i telefon med, var afsender-adressen 'nbcuni-studios.com.' Efterfølgende dobbelttjekkede Rebecca NBC's officielle mailadresse, og her lød den på 'nbcuni.com'.

Altså optrådte der et 'studios' for meget i den adresse, som Rebecca Pastore ellers havde tænkt var god nok.

Siden er den falske NBC-adresse blevet sporet til et privatfirma i Miami, som absolut intet har med tv-netværket at gøre.

Efter den ubehagelige oplevelse har Rebecca Pastore nu valgt at stå frem og fortælle andre om den fejl, hun var tæt på at begå.

Rebecca ønsker nemlig ikke, at andre ligeledes skal lade sig narre og måske endda blive frarøvet et stort pengebeløb.

I videoen herunder kan du se og høre om Rebeccas historie.

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip