Regn var ved at ødelægge deres campingtur, men så fik de en god idé: Et par timer efter lå de alle på hospitalet

Skrevet af Nils Würtzenfeld

31/08/2016

Mest læste i dag

De fleste har formentlig lært, at man under ingen omstændigheder må tænde en grill indenfor.

Fem briter hørte dog ikke til 'de fleste', da de var taget på en campingtur til Camelford, Cornwall i det sydvestlige England. Det skriver Metro.

De fem skulle i bedste frilufts-stil til at tilberede deres morgenmad over grill, da det begyndte at regne.

Om det skyldes sult eller voldsom uvidenhed, skal være usagt, men de fem fik dog den kreative idé, at flytte madlavningen - og grillen - ind i teltet.

Det skulle de imidlertid aldrig have gjort. For de fem blev hurtigt dårlige at de voldsomme mængder røg i det lille telt og måtte tilkalde hjælp.

Et hold af brandmænd ankom hurtigt til stedet, og familien blev efterfølgende fragtet til hospitalet, hvor de blev behandlet for kulilteforgiftning.

Mon ikke de tænker sig om en ekstra gang, næste gang de skal grille?

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler: