Ritter Sport ‘lancerer’ ny, smagfuld variant med ristet hotdog

Skrevet af Emil Ryttergaard

19/03/2018
Tør du smage den nye variant? Foto: Ritter Sport
Tør du smage den nye variant? Foto: Ritter Sport
Hvis man elsker Ritter Sport og en ristet med det hele, så vil en ny udgave af den kvadratiske chokolade gøre underværker.

Mest læste i dag

Der er ikke noget som en ristet hotdog med det hele.

Godt med blod og bæ på ryggen, og krymmel i form af ristede og rå løg, inklusiv den uundværlige agurkesalat.

Smagen fejler ikke noget, og en gang imellem så kan man altså blive fristet og skal et smut forbi den nærmeste pølsepusher.

Men tænk hvis man kunne kombinere smagen af pølse, remoulade, ketchup og alt de andre gode sager med den klassiske Ritter Sport?

Tager man et kig på Ritter Sports Facebookside, kunne man foranlediges til at tro, at den særlige smagskombination var lige på trapperne.

For her har marketingsafdelingen leget med den kvadratiske, praktiske og gode chokolade og lavet en indpakning, der prydes med den klassiske ristede hotdog, der beskrives som ‘en klassisk snack med et sødt twist.’

En klassisk snack med et sødt twist, står der på pakken af den mærkværdige variant. Foto: Ritter Sport

Pakken har selvfølgelig fået den lettere afblegede røde farve, så den passer til den røde farve på den ristede hotdog. Og som man kender det fra andre varianter, er der også et billede af den overskårne chokolade, hvor man kan spotte både de ristede løg, syltede agurker og pølsen, samlet i hver eneste bid af den klassiske Ritter Sport.

Der er dog ingen grund til at spæne ned i den nærmeste kiosk for at købe den mærkværdige variant.

For med hashtagget #RitterSportFake afslører marketingsafdelingen, at det kun er for sjov, og at udgaven altså ikke er til salg. Det er ikke første gang, at Ritter Sport laver gas med deres eget produkt.

 

I februar kunne de også lancere en falsk variant med grovhakket leverpostej, der nok næppe vil falde i alles smag.  

Michelle tager iPad og telefoner fra teenagebørn: Så udtænker de den snedigste hævn