Sekunder senere ser chaufføren, hvad der gemmer sig bag røgen

Skrevet af Nils Würtzenfeld

20/01/2017
Foto: Youtube
Foto: Youtube
Optagelser fra en snedækket landevej har sendt chok gennem adskillige internetbrugere.

Mest læste i dag

Private optagelser, der stammer fra en russisk bilist, har fået det til at løbe koldt ned af ryggen på adskillige bilister verden over.

Videoen, der stammer fra 12. januar i år, er nemlig filmen, mens føreren begiver sig ud ad en glat og frossen landevej i et snedækket landskab – et scenarie som formentlig vil få de fleste bilister til at skærpe opmærksomheden og holde ekstra godt fast i rattet.

Pludselig opstår en tåge ud af ingenting i bilens vejbane, men chaufføren fortsætter ufortrødent ind i disen uden at sænke farten.

I næste nu ser vi, hvorfor videoen siden er blevet delt flittigt som en advarsel til alle bilister om at sætte farten ned og være opmærksom på sine omgivelser.

For ud af ingeting dukker en bil pludselig frem fra disen, der i virkeligheden viser sig at være udstødningsrøgen fra en bil, der er blevet bragt til standsning midt på vejen.

Da bilen dukker op, er det dog for sent. For i samme sekund, det skjulte køretøj bliver synlig, brager den russiske bilist op i bagenden med alt for høj fart.

Mens man hører det uundgåelige brag, ses fragmenter fra begge biler flyve rundt i luften.

Hvad der siden skete med de to bilers chauffører vides ikke, men netop uvisheden i sig selv er forhåbentlig nok til, at folk der ser den uhyggelig optagelse får nogen trafikale tanker til efterretning.