Servitricen tager et billede sammen med en hjemløs - kort efter får hun en totalt uventet gave

Skrevet af Ninna Andreasen

09/02/2016

Dagens topnyheder

Morissa Pena arbejder som servitrice på Hooters i Phoenix, Arizona, i USA.

I sidste uge kørte hun sin bil ind på parkeringspladsen ved sit arbejde og opdagede, at der sad en hjemløs mand på kantstenen. Nu går hendes historie viralt.

- Hans navn er Rick. Jeg går op til ham og spørger, om han er ok… han mumler knap nok et “nej” og kigger ned og begynder at græde, fortæller hun på Facebook.

Hun spurgte manden, om han var sulten. Det var han - meget.

- Jeg hjalp ham op fra jorden og gav ham min arm. Jeg introducerede mig til Rick og forklarede, at jeg arbejder her på Hooters, og at vi gerne ville have ham som gæst. Jeg bad ham sætte sig og sagde til ham, at han kunne bestille, hvad end han ville have på min regning. Et andet bord købte dessert til ham. Han var så taknemmelig…, lyder det videre.

Rick fortalte Morissa Pena, at han var fra området og var blevet ramt af en bil. Han kunne ikke komme på hospitalet, fordi han ikke havde nogen identifikationspapirer. Derefter viste han hende en halskæde.

- Han fortalte mig, at det var det eneste, han rigtig havde. Vi græd sammen. Han spiste op og sagde til mig, at han aldrig ville glemme mit navn, mit ansigt og hvordan jeg havde givet ham håb igen. Jeg spurgte, om det var ok, hvis vi tog et billede sammen. Han blev glad. Da Rick derefter rejste sig for at gå, tog han sin halskæde af og gav den til Morissa Pena.

Læs også: Den store, skaldede mand begyndte at skrige ombord på bussen - så rakte en ældre kvinde ud

- Denne mand gav mig det eneste af værdi, han havde. Jeg står i en gæld, jeg aldrig kan betale tilbage. Jeg vil aldrig glemme Rick og de få øjeblikke vi brugte sammen. Husk nu at være venlig. Husk at hjælpe, hvor du kan og gøre noget uselvisk. Hvis du kan, så del dette som en påmindelse og så flere mennesker kan sende positive tanker til Rick og andre hjemløse, som har brug for det, slutter hendes status.

Læs hele opslaget nedenfor.

Today when I pulled into work, I happened to glance into my rear view mirror and notice this man sitting on a curb...

Posted by Morissa Pena on Wednesday, February 3, 2016

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler: