Sjov bamsefar går som en ranglet mand - men grunden er trist

Skrevet af Laura Nygaard

09/05/2015

Dagens topnyheder

Det kunne være taget direkte ud af Disney-filmen Junglebogen, da en bjørn nonchalant trissede rundt på bagbenene.

Men det er hverken en tegnefilmskarakter eller en mand i et bjørnekostume.

Læs også: 73-årig mand slår en bjørn i hovedet, da den nærmer sig hans lille hund

Det er simpelthen en ægte bjørn, der har besluttet sig for, at livet skal leves på to ben som en ranglet menneskemand.

Bjørnen bor til daglig i et hjælpecenter for dyr i Laos og er blevet filmet og lagt på YouTube af vildtdyrlæge og ‘dyrekommunikator’ Eliza Jinata, skriver Daily Mail.

Hun mener, at den har fået sin aparte gangart, fordi den er vant til at stå oprejst, når gæster sniger mad ind til den gennem hegnet i dyrecentret.

- Med sin lille underernærede krop er det lettere for ham at stå på bagbenene, fordi rygraden fint kan holde den lette krop oprejst, siger hun.

Læs også: Han så en stor bjørn i vandet - og gør så noget virkelig maskulint

Den lille bjørn blev reddet fra en gård, hvor han blev holdt fanget et et lille bur og kun lige akkurat fik mad nok til at blive holdt i live.

Dette blev gjort for at man kunne udvinde galde fra det levende dyr. Galden bruges i kinesisk medicin.

Andre steder i Kina lever bjørnene tæt på store ‘galdefabrikker’, hvor de to gange dagligt bliver tappet gennem et rør i maven.

Følg Dagens Dyreriget for flere lignende artikler: