Skjult kamera hos dement 93-årig fik hjemmehjælper suspenderet - se godt på hendes venstre hånd

Skrevet af Nils Würtzenfeld

30/03/2017
Foto: Youtube
Foto: Youtube
En video af en tyvagtig hjemmehjælper er netop blevet offentliggjort og viser, hvor lette ofrer ældre og demente mennesker desværre er.

Dagens topnyheder

2. juli 2015 fandt et både groft og nederdrægtigt tyveri sted, da den britiske hjemmehjælper Sara Hodge valgte at stjæle fra en 93-årig og dement kvinde.

Episoden blev dog optaget på skjult kamera, og i november 2015 blev kvinden dømt for tyveriet. Nu har offerets datter frigivet optagelserne for at sætte fokus på, hvor let det er at stjæle fra ældre og svaglige. Det skriver Metro.

Tyveriet fandt sted i offerets hjem i Middlesex, England, hvor 49-årige Sara Hodge kom som hjemmehjælper.

Sara Hodge havde til opgave at lave mad til den 93-årige, demente kvinde samt hjælpe hende med at komme i tøjet.

Hvad Sara Hodge dog ikke vidste var, at den 93-åriges datter i smug havde sat et kamera op hos sin mor for at kontrollere, at den ældre kvindes hjemmehjælperbesøg nu også foregik efter bogen.

Det skjulte kamera skulle dog vise sig at dokumentere en chokerende hændelse. 

For en dag kunne den 59-årige datter til sin forskrækkelse se, hvordan Sara Hodge ubemærket fik fat på moderens taske og i smug stjal 50 pund (cirka 430 kroner) fra den.

Penge som Sara Hodge efterfølgende brugte på en klipning og en frokost.

Datteren videregav straks optagelsen til politiet, der efterfølgende kunne anholde Sara Hodge.

I retten indrømmede den 49-årige hjemmehjælper sin forbrydelse og blev idømt otte uger suspendering samt en række bøder og sagsomkostninger.

Nu har den 59-årige datter imidlertid offentliggjort optagelserne for at sætte fokus på den fare, der kan være forbundet med at ansætte en hjemmehjælper – også selvom hun mener, at størstedelen af disse er ærlige mennesker.

- Hun var i en position, hvor andre stolede på hende. Det får én til at overveje, om det kun er sket en gang, at hun har stjålet fra en andens taske på den måde, lyder det fra datteren, der halvandet år efter episodens stadig bliver vred af at tænke på det.

- At vide at nogen kom ind i min mors hus for at tage sig af hende, men i stedet stjal fra hende, er så oprørende. Jeg blev så vred. Min mor ville jo aldrig opdage, at de var væk, lyder det fra datteren.

Du kan se det usle tyveri herunder: