Taxachauffør nægtede at tage imod Sophies penge, der var smurt ind i kebab: Nu er hun fængslet

Skrevet af Nils Würtzenfeld

20/09/2017
Foto: Facebook/Shutterstock
Foto: Facebook/Shutterstock
En taxatur gik helt galt, da en ung kvinde og chaufføren kom op og skændes. Det har nu fået alvorlige konsekvenser.

Mest læste i dag

En 22-årig britisk kriminologistuderende er blevet idømt fængsel i 16 måneder for at have opdigtet falske beskyldninger om et sexovergreb. Det skriver Telegraph.co.uk.

Episoden fandt sted 22. april i år, da Sophie Pointon var på vej hjem fra en bytur i Leeds i West Yorks, England.

Den 22-årige kvinde var steget på en taxa, men da turen nåede sin afslutning ved Hyde Park-area, og betalingen skulle finde sted, forsøgte den berusede kvinde at give taxachaufføren en 10 punds-seddel, som dog var smurt ind i olie og fedt fra den kebab, som den 22-årige kvinde havde medbragt i taxaen. 

Af samme grund nægtede chaufføren at tage imod den klamme pengeseddel og forlangte, at hun betalte med en anden.

Ifølge chaufføren blev Sophie Pointon herefter fysisk, mens hun brokkede sig højlydt og løb ud af bilen og smækkede med dørerne.

Dagen efter ventede der taxachaufføren en chokerende besked, da det viste sig, at Sophie Pointon tidligt om morgenen 22. april havde ringet til politiet og anmeldt chaufføren for seksuelt overgreb.

Sophie Pointon. Foto: Facebook

Ifølge den unge kvinde havde chaufføren forgrebet sig på hende bag i taxaen, efter han havde samlet hende op tidligere på natten.

Det førte til, at chaufføren blev afhentet af politiet og afhørt i seks timer.

Efterfølgende blev han suspenderet fra sit arbejde i de fire uger, hvor sagen stod på.

Heldigvis beviste en lydoptagelse mellem taxachaufføren og taxacentralen, fortaget under turen med Sophie Pointon, den anklagede chaufførs uskyld.

Ligeledes blev bilens GPS-system også brugt til at modbevise anklagerne fra Sophie Pointon, der hurtigt indså, at hendes løgn ville blive afsløret.

Det fik den 22-årige kvinde til at bryde grædende sammen i retten og bønfalde anklageren om at få lov til at trække sin anmeldelse tilbage.

Dette ønske blev dog ikke imødekommet, hvorefter den unge kvinde måtte erklære sig skyldig i at have foretaget en falsk anmeldelse om overgreb.

Det har ført til en fængselsdom på 16 måneder.

Læs også: Teenagepiger manglede fem kroner til taxaturen - chauffør låste dem inde og kørte til politiet