Teenagemor skrev rædselsvækkende besked på Facebook efter hendes baby stoppede med at trække vejret

En 16-årig pige er blevet anholdt, efter at hun angiveligt slog sin nyfødte datter ihjel ved at kaste hende ud af vinduet fra sit værelse.

Antonia Lopez fra Nebraska i USA fødte alene på sit værelse og kastede efterfølgende barnet ud af vinduet fra anden sal.

Det skriver Daily Mail

Lokale myndigheder mener, at teenageren gik i fødsel tidligt fredag morgen og gennemførte fødslen alene.

Den tragiske hændelse fandt sted i hjemmet hos den 16-årige pige, hvor hun bor med sine forældre, og hendes familie var angiveligt ikke klar over, at hun var gravid.

Da ambulancereddere ankom til stedet klokken fire om morgenen, forsøgte den nyfødte piges bedstemor, moderen til 16-årige Antonia Lopez, at genoplive den lille baby. Hun var også den, der havde ringet til alarmcentralen efter at have gjort det grusomme fund.

Antonia spørger på Facebook: 'Er der nogen som kan gøre mig en kæmpe tjeneste og har en bil' efterfulgt af tre græde-smileys.

Den nyfødte piges liv stod ikke til at redde, og hun blev erklæret død ved ankomsten til hospitalet. Antonia Lopez er nu blevet sigtet for børnemishandling med døden til følge. 

Antonia Lopez' bedstefar John Barcelona fortæller til lokale medier, at han ikke havde nogen anelse om, at hans barnebarn var gravid. 

Læs også

11-årig dreng holdt nede af skolekammerater: Fik hældt blegemiddel i øjnene

- Hun så undervægtig ud mere end noget andet, så jeg ville aldrig have drømt om, at hun var gravid. I mit hoved kan jeg bare ikke tro på det. Jeg kan ikke tro på det, lyder fra det fra rystede bedstefar.

Efterforskere har ikke offentliggjort et muligt motiv for forbrydelsen, og det er uklart, om nogen var klar over, at den 16-årige skolepige var gravid.

 

Dagens Gossip

Dagens TV