Toårig pige fik blodige fødder, efter hun gik med plastiksandaler - nu advarer hendes mor

Den stakkels pige havde kun haft sandalerne på i en halv time, før blodet begyndte at strømme ud fra en masse rifter på hendes fødder.

Hvad der skulle have været en god fødselsdagsgave, endte med at blive et mareridt for toårige Esme Connor fra Blackpool i England. Det skriver Daily Mail.

For de små pink plastiksandaler, hun havde fået til sin fødselsdag, viste sig at være livsfarlige for lille Esme Connor.

Derfor har hendes noget chokeret mor Lisa Connor nu delt billederne af de bloddryppende fødder på sociale medier for at advare andre forældre.

- Esme var i absolut smerte. Jeg kunne næsten ikke tro mine egne øjne, for hun havde kun haft dem på i en halv time. Hun traskede bare rundt i huset, og lige pludselig kom hun grædende løbende, siger den 26-årige mor til Daily Mail.

Læs også:Forældre bad i to timer for deres døende søn, før de ringede efter en ambulance

Hun fortæller, at der var blod hele vejen rundt om daterens ankler og på undersiden af fødderne.

- Der var så meget blod, og hun ville ikke stoppe med at græde. Hendes far måtte bruge flere timer på at berolige hende Det ødelage virkelig hendes fødselsdagsweekend, siger moderen til avisen.

Lisa Connor kontaktede med det samme firmaet Next, der står bag de livsfarlige plastiksandaler, og de har lovet at undersøge dem.

-Vi er frygtelig ked af den smertefulde oplevelse, som pigen har haft, og vi tager denne sag meget alvorligt. Vi har bedt om at få undersøgt de specifikke sko, så vi kan lave en detaljeret inspektion af dem, siger en talskvinde fra Next til Daily Mail.

Hun udstreger samtidig, at det er første klage af den art, som firmaet har modtaget.

For flere advarsler besøg vores arkiv her.

 

 

 

 

 

 

Dagens Gossip