Ulykkelig 7-årig dreng mister sin Lego-figur og skriver til kundeservice: Svaret har fået nettet til at smelte

Skrevet af Sol Stoffregen

26/09/2016
Foto: Shutterstock.
Foto: Shutterstock.
Han havde brugt alle sine sparepenge på sættet med figuren.

Dagens topnyheder

Hvad gør man, når man taber sin elskede Lego-figur og savner den frygteligt? Syv-årige amerikanske Luka gik straks til tasterne, for at se om legetøjsfirmaet kunne hjælpe ham i nødens stund. Det viste sig at ende eventyrligt og magisk for den ulykkelige dreng.

Det skriver underholdningssitet Scarymommy, hvor forældre kan skrive ind med oplevelser fra deres hverdag.  

“Hej. Mit navn er Luka og jeg er syv år gammel. Med alle mine penge jeg fik til jul, købte jeg Ninjago-sættet The Ultrasonic Raider (med nummeret 9449). Det er rigtig godt. Min far har lige haft mig med i Sainsburys (amerikansk supermarkedskæde red.) og gav mig besked på at lade  figurerne blive hjemme, men jeg tog dem med, og jeg tabte Jay ZX i butikken, fordi han faldt ud af min jakke. Jeg er virkelig ked af, at jeg mistede ham. Far siger, at jeg kan prøve at sende jer en mail for at se, om I vil sende mig en anden. Jeg lover, at jeg tager ham med i butikken igen, hvis i kan gøre det. Tak."

Lukas mail endte hos kundeservicemedarbejderen, Richard, der regelmæssigt får henvendelser fra små fortvivlede størrelser. Richard kunne formentlig ikke stå for Lukas brev og valgte at gøre en ekstra indsats for at hjælpe den ulykkelige dreng.  

“Normalt ville vi bede dig om at købe en ny én, hvis du mister en af dine minifigurer og er nødt til at have den erstattet. Mine chefer sagde til mig, at jeg ikke må sende dig én ny gratis, selvom du mistede den din, men jeg besluttede at ringe til Sensei Wu for at se, om han kunne hjælpe mig. Luka, jeg fortalte Sensei Wu, at tabet af din Jay-minifigur var et rent uheld, og at du aldrig aldrig nogensinde vil lade det ske igen. Han fortalte mig, at jeg skulle fortælle dig, at ‘Luka, din far lader til at være en meget klog mand. Du må altid beskytte dine Ninjago-minifigurer ligesom dragen beskytter the Weapons of Spinjitzu!’. Sensei Wu fortalte mig også, at, det er ok, hvis jeg sender dig en ny Jay, og at det er også oh, hvis jeg sender lidt ekstra til dig, fordi alle der gemmer deres julegavepenge for at købe Ultrasonic Raider må være en rigtig stor Ninjago-fan”,  lyder første halvdel af Richards mail til Luka.

Det er formentlig en meget glad Luka, der har læst beskeden og modtaget gaven fra Richard og Sensei Wu.

Historien er blevet delt på flere sociale medier, hvor den høster mange likes fra forældre verden over.