Ung kvinde deler utrolige billeder: 'Det er ikke et kunstværk'

Skrevet af Ane Sørensen

14/06/2017
Foto: Mel Watts
Foto: Mel Watts
Den australske mor Mel Watts har skabt debat på Instagram med sine hudløst ærlige mavebilleder.

Mest læste i dag

Den australske mor og blogger Mel Watts har delt et par opsigtsvækkende billeder, som de seneste par dage har fået folk til tasterne på det sociale medie Instagram. 

Begge billeder viser Mel Watts’ mave nedefra. På det første var hun gravid i 30. uge. På det andet var det fire dage siden, hun havde fået født sin lille søn ved et kejsersnit.

Der er en særlig grund til, at Mel Watts viser, hvordan hendes krop ser ud. Hun har nemlig et budskab til andre kvinder.

- Ærlig talt, er det ikke et tempel eller et kunstværk. Ja, den er fyldt med strækmærker og fordybninger. Men den her krop, den jeg ejer, gav mig endnu et liv. Et andet lille menneske, som jeg kan elske og holde om. Den bar ham i ni måneder og beskyttede ham og forberedte ham på den dag, hvor han blev født, skriver Mel Watts til billederne og tilføjer:

- Så mange gange har jeg tvivlet på min krop, så mange gange har jeg klemt og trukket i områder, som jeg ikke kunne lide. I virkeligheden har den her krop gjort alt, hvad jeg nogensinde kunne ønske mig, at den gjorde. 

Mel Watts erkender, at hendes krop måske ikke lever op til tidens skønhedsideal. Men hun mener heller ikke, at det er vigtigt for hende, at den ser sådan ud:

- Klart, at den i nogens øjne ikke er egnet til et magasin eller en badedragt. Men for mig og min mand, er den det sted, hvor vores børn er vokset. Det sted, hvor alt det, som vi elsker højest, startede, skriver Mel Watts og tilføjer:

- Og det er det eneste, der betyder noget, ikke? Vi føler, at vi bliver nødt til at følge samfundets idealer om, hvordan vi burde se ud, når vi faktisk bare burde gøre, hvad vi føler, der fungerer for os. Ingen har den samme krop og alle har deres egen krop. Nyd den.

Siden Mel Watts delte billederne på Instagram for fire dage siden, er de gået viralt med mere end 6.500 likes og 240 kommentarer. Mange af brugerne takker Mel Watts for at vise, hvordan virkeligheden ser ud, når man lige har fået et kejsersnit:

- Jeg græd lige lidt. Jeg har kæmpet med min mor-krop efter tre babyer, især efter min sidste, som lige er fyldt et år. Uanset hvor meget, jeg ville ønske, at min mave var flad og mine bryster struttede, er jeg nødt til at lære at acceptere det faktum, at det bare ikke er min krop længere. Tak fordi du deler dette og slår fast i min hjerne, at det her er en krop, der har skabt tre mennesker, og det er bestemt mere vigtigt end en flad mave, skriver en bruger, mens en anden kender alt til det, at få et kejsersnit:

- Det her burde være i en manual for alle nye mødre. Jeg har kæmpet med mit kejsersnit-område i syv år. Hvorfor har jeg ikke omfavnet det så længe? Det et det sted, som det mest værdsatte liv kaldte hjem, før hun blev født. Tak fordi du har hjulpet mig med endelig at se det i det rette lys.

Mor får sin 6-årige søn til at tage blomster med i skole og sige undskyld - nu bliver hun hyldet